Hvordan imødekommer man de nye krav om færre emissioner og øget elektrificering fra bygherrer – og hvordan omsætter man dem til en konkret strategi, der kan vinde udbud om emissionsfri byggepladser?
På dette fyraftensmøde får du indblik i, hvordan strategisk forretningsudvikling og tekniske løsninger spiller sammen, når tilbuddet skal skrives – og vindes. M.J. Eriksson deler erfaringer og eksempler fra deres arbejde med grønne krav i udbud, mens Lea Askholm fra Teknologisk Institut udfolder de teknologiske muligheder for energieffektivisering og emissionsreduktion på byggepladsen.
Du får perspektiver og eksempler på, hvordan du kan styrke dit næste tilbud og arbejde med energi og emissioner i praksis.
M.J. Eriksson deler erfaringer med at læse, afklare og imødekomme de stadigt skrappere grønne krav, som offentlige bygherrer stiller i udbud. Hør, hvordan de arbejder med at afklare grønne krav, maskinvalg og samarbejde med leverandører – og hvilke barrierer, spørgsmål og dilemmaer, der opstår, når ambitioner møder virkeligheden på byggepladsen.
Lea Askholm dykker ned i, hvordan eksperter i grønne energisystemer på Teknologisk Institut bærer sig ad, når de skal planlægge og dimensionere energisystemet i et komplekst miljø som eksempelvis en byggeplads. Med eksempler fra lufthavne, havne og byggepladser viser hun, hvordan valget mellem el, brændstoffer og hybridmodeller samt intelligent styring kan gøre energieffektivisering til en gevinst – både klimamæssigt og økonomisk.
Glæd dig til inspirerende oplæg, ærlige erfaringer og mulighed for debat på tværs af værdikæden – og få inspiration til, hvordan din virksomhed kan gå fra krav til konkurrencefordel.
Taastrup 30. oktober 2025 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk