Gå-hjem-møde 

Fyraftensmøde: Når byggepladsen ikke kan få strøm fra jorden

Erfaringer, dilemmaer og løsninger til mindre fossilt forbrug i praksis

Gå-hjem-mødet afholdes den 10. juni 2026 kl. 16:00 – 18:00 på Teknologisk Institut i Aarhus.
Deltagelse i arrangementet koster nul kroner. Tilmelding er påkrævet via denne side.

Hvordan driver man en byggeplads, når der ikke er strøm i jorden – og man samtidig vil reducere det fossile forbrug?

Mange anlægs- og infrastrukturprojekter ligger steder, hvor klassisk elforsyning ikke bare er tilgængelig. Den nemme løsning har længe været dieselgeneratoren. Men hvis man vil tænke mere energieffektivt, mere robust og mindre fossilt – hvilke alternativer findes der så?

Erfaringer med grøn omstilling uden nettilslutning

På dette fyraftensmøde sætter vi fokus på energiforsyning til byggepladser uden nettilslutning. Med udgangspunkt i konkrete erfaringer fra et motorvejsprojekt på E45, teknologiske perspektiver og fælles dialog undersøger vi, hvordan man kan skabe en grønnere byggeplads, selv når rammerne er komplekse.

Fyraftensmødet er bygget op omkring en paneldebat, hvor både panelister og deltagere bidrager aktivt til samtalen. I panelet er både entreprenøren, leverandøren og den uvildige ekspert repræsenteret. Målet er ikke at pege på én rigtig løsning, men at skabe et rum, hvor vi sammen bliver klogere på, hvordan byggebranchen kan arbejde mere fleksibelt, energieffektivt og mindre fossilt.

Panelister

  • Amalie Nordstrøm Oxfeldt, bæredygtighedsmedarbejder hos M.J. Eriksson, deler perspektiver på, hvad der driver udviklingen, hvilke udfordringer der fylder, og hvad der er vigtigt for M.J. Eriksson, når bæredygtighed skal omsættes til praksis i virksomheden
  • Niels Bjørn Sørensen, betonformand hos M.J. Eriksson, deler erfaringer fra den operationelle virkelighed på byggepladsen ved motorvejsprojektet på E45, hvor behovet for stabil strømforsyning til skurby, materiel og produktion var det, der i første omgang drev valget af en ny løsning
  • Benjamin Schmidt Thoftstrup, Whitecell, der giver leverandørens perspektiv og deler erfaringer med efterspørgsel, motivation og praktisk anvendelse af methanoldrevne generatorløsninger
  • Lasse Stenhøj Ingvardsen, sektionsleder ved Teknologisk Institut, der sætter erfaringerne ind i et større perspektiv og deler viden om teknologier og løsninger med særligt fokus på batterier, til når energiforsyning og energiforbrug skal tænkes som et samlet system

Arrangementet er særligt relevant for entreprenører, byggeledere, projektchefer, bygherrer, leverandører og rådgivere, der arbejder med anlægsprojekter eller andre byggepladser med begrænset adgang til elforsyning – men også for alle, der ønsker at udvide deres perspektiv på fremtidens energisystem på byggepladsen.

Program

  • 15:30 – 16:00 Kaffe og ankomst
  • 16:00 – 16:10 Velkomst og introduktion ved Teknologisk Institut
  • 16:10 – 16:40 Panelrunde 1: Hvad gør man i praksis, når byggepladsen mangler strøm?
  • 16:40 – 16:50 Pause
  • 16:50 – 17:20 Panelrunde 2: Byggepladsen i fremtiden – hvordan planlægger vi os ud af mindre fossilt forbrug?
  • 17:20 – 17:30 Fælles erfaringsudveksling og afrunding
  • 17:30 – 18:00 Netværk

Få ny inspiration til din kompetence­udvikling

Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.

Indtast venligst dit fornavn
Email-adressen er ikke korrekt udfyldt
Tilmelder nyhedsbrev
Tak for din tilmelding
Teknisk fejl

Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk