Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Handelsbetingelser

Tilmelding
Tilmelding er bindende og kan ske på følgende måder:

Du kan tilmelde dig indtil arrangementets første dag, men vi anbefaler hurtig tilmelding, da arrangementet kan blive udsolgt. 

Enkelte arrangementer har særlig tilmeldingsfrist – i givet fald, vil det fremgå af arrangementets website.

Alle tilmeldinger bekræftes via e-mail.

Overtegning/aflysning
Hvis der ikke er plads på et arrangement, giver vi dig besked med det samme og tilbyder dig plads på førstkommende afholdelse med ledige pladser.

Ved for få tilmeldinger forbeholder Teknologisk Institut sig ret til at udskyde eller aflyse arrangementet. Eventuelle udgifter til transport, hotel mv. refunderes ikke af Teknologisk Institut.

Flytning/afmelding
Flytning eller afmelding skal altid ske skriftligt. For vores forskellige arrangementer gælder nedenstående betingelser.

Enkelte arrangementer har særlige afmeldingsbetingelser – i givet fald, vil det fremgå af arrangementets website.
Vær opmærksom på, at annulleringsbetingelserne gælder uanset årsag.

Hvis du flytter din tilmelding
Flytter du din tilmelding til en anden dato eller et andet sted, gælder prisen for den nye kursusdato. Hvis du allerede har betalt, og prisen er højere, end prisen på din oprindelige tilmelding, fakturerer vi dig prisdifferencen. Har du ikke betalt endnu, fakturerer vi prisen for den nye kursusdato.

Gebyrer ved sen afmelding eller flytning
Eventuelle gebyrer ved flytning eller afmelding beregnes af prisen på din tilmelding efter fradrag af eventuelle rabatter. Gældende flytnings- og afmeldingsbetingelser for de enkelte produkttyper, kan ses nedenfor.

Kurser, seminarer, konferencer, temadage, workshops og virtuelle kurser
Ved flytning eller afmelding 6 uger eller senere før afholdelse betales et gebyr på 50% af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 4 uger eller senere før afholdelse betales det fulde beløb.

Uddannelser
Ved flytning eller afmelding 8 uger eller senere før afholdelse betales et gebyr på 50% af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 5 uger eller senere før afholdelse betales det fulde beløb.

Webinarer
Ved flytning eller afmelding 6 uger eller senere før afholdelse betales et gebyr på 50% af arrangementets pris. Ved flytning eller afmelding 4 uger eller senere før afholdelse betales det fulde beløb. For webinarer til 0 kr. gælder, at flytning eller afmelding kan ske helt frem til afholdelsen.

ERFA-grupper
Ved afmelding senere end 3 dage før et arrangement betales hele deltagergebyret.

Gå-hjem-møder
Ved afmelding senere end 5 dage før afholdelse betales et eventuelt no-show fee. 

Online kurser og e-learning
Det er ikke muligt at afbestille online kurser og e-læring eller annullere sin ordre. Oprettelsen af adgang til det digitale indhold igangsættes umiddelbart efter modtagelse af din ordre, og du får information om adgang i løbet af 1-2 hverdage.

Forhindret i at deltage
Bliver du forhindret i at deltage, er du naturligvis altid velkommen til at sende en kollega. Vær dog opmærksom på, at det på nogle kurser vil være forbundet med ekstra omkostninger. Du skal blot give os besked på tlf. +45 72 20 30 00 eller via mail til: kurser@teknologisk.dk

Pris og betaling
Prisen inkluderer deltagelse og forplejning på arrangementet, inkl. morgenmad, frokost og forfriskninger i pauserne. På en række arrangementer er materialet tilgængeligt elektronisk. Priserne er ekskl. moms.

Ved nogle arrangementer varierer prisen fra afholdelse til afholdelse. Er der prisforskel, kan du se den på arrangementets hjemmeside.

Middag og overnatning er ikke inkluderet i prisen, medmindre det fremgår specifikt i beskrivelsen af arrangementet.

Vi fakturerer i forbindelse med afholdelse af arrangementet, medmindre du selv beder om at få tilsendt en faktura med det samme. Faktura sendes uafhængigt af bekræftelsen.

Anvender du betalingskort på hjemmesiden, vil beløbet også blive trukket i forbindelse med afholdelsen. Som privatperson eller udenlandsk kunde er det kun muligt at betale med betalingskort. Hvis afholdelsen bliver aflyst, vil betalingen bortfalde.

Bør der stå noget om at visse kunder/produkter kun kan betale med kortbetaling?

De kortoplysninger der indtastes, overføres til Nets. Ingen andre har adgang til dine oplysninger. Du kan læse mere om Nets privat politik her: Nets privat politik. 

Rabat
Teknologisk Institut har forskellige rabatmuligheder. F.eks. er der på nogle arrangementer mulighed for rabat ved samtidig tilmelding af flere personer fra samme virksomhed. Kontakt os på telefon +45 72 20 30 00 og hør om de favorable rabatmuligheder. Eventuelle rabatter vil blive fratrukket den endelige pris. Rabatter kan som udgangspunkt ikke kombineres.

Kampagnerabatter
Kampagnerabatter og kampagnepriser gælder kun for den kursusdato og den lokation, du har tilmeldt dig, og der kan være begrænset antal rabatpladser. Hvilke kurser og datoer en kampagne omfatter, fremgår af kampagnematerialet.

Aflyser eller flytter vi kurset, beholder du din kampagnepris, hvis du vælger en ny dato. Alternativt kan du få pengene tilbage.

Flytter du din tilmelding til en anden dato eller et andet sted, gælder prisen for den nye kursusdato, uden kampagnepris.
 

Eksamen – særlige forhold
Er der særlige forhold, der gør, at du har brug for dispensation til eksamen - hvis du f.eks. ønsker at ansøge om ekstra tid eller brug af hjælpemidler til eksamen - beder vi dig gøre opmærksom på dette allerede ved din tilmelding, så vil vi starte sagsbehandlingen. 

Yderligere information
Har du brug for uddybende information om arrangementets faglige indhold, er du velkommen til at kontakte vores kursusadministration på kurser@teknologisk.dk eller tlf. +45 72 20 30 00.

Forbehold for ændringer
Teknologisk Institut tager forbehold for ændringer af tid, sted, underviser, indhold og pris samt for trykfejl og tekniske fejl, herunder fejl i prisangivelser på hjemmesiden.

Oplysning om klagemuligheder
En klage over en vare eller tjenesteydelse købt hos Teknologisk Institut kan indgives til Konkurrence- og Forbrugerstyrelsens Center for Klageløsning, Carl Jacobsens Vej 35, 2500 Valby. Du kan klage til Center for Klageløsning via www.forbrug.dk.

EU-Kommissionens online klageportal kan også anvendes ved indgivelse af en klage. Det er særlig relevant, hvis du er forbruger med bopæl i et andet EU-land. Klage indgives her - http://ec.europa.eu/odr. Ved indgivelse af en klage skal du angive vores e-mailadresse: kurser@teknologisk.dk.

Version 1.1 opdateret d. 04.11.2026