Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Hver anden skifter job grundet dårlig ledelse

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Dårlig ledelse får hver anden til at skifte job

Hver anden skifter job grundet dårlig ledelse

En undersøgelse viser at mere end hver anden* har sagt et job op på grund af det, de oplever som dårlig ledelse.

Men hvad er dårlig ledelse egentligt? Hvad kendetegner den dårlige leder? Svaret er desværre ikke sådan ligetil. Der er nemlig rigtig mange adfærdsmønstre der kan betegnes som dårlig ledelse. Og hvad du tolererer og finder acceptabelt, er ikke nødvendigvis det samme som jeg - og omvendt. I denne artikel fokuserer vi på tre problematikker i arbejdslivet, der alle falder tilbage på dårlig ledelse - men dermed ikke sagt, at det er de vigtigste eller eneste problematikker inden for dårlig ledelse. 

  1. Manglende anerkendelse
  2. Manglende faglige udfordringer
  3. Manglende ansvar og frihed til selv at tilrettelægge opgaver

Manglende anerkendelse

Anerkendelse er et væsentligt styringsredskab, der fortæller, hvornår du har gjort noget godt, og ikke mindst hvornår det er godt nok. Anerkendelse er derudover et basalt psykologisk behov, vi mennesker har. Når vi bliver set, får vi følelsen af, at det ikke er ligegyldigt, om vi kommer på arbejde. Derfor er anerkendelse så enormt vigtigt. Hvis man ikke får anerkendelse eller feedback, bliver man måske nervøs for, om man gør tingene forkert, for man har ingen rettesnor at pejle efter.

 

Manglende faglige udfordringer

At manglende faglige udfordringer kan ses som et eksempel på dårlig ledelse, skyldes lederens manglende indsigt i medarbejderens færdigheder og kompetencer. Når lederen ikke formår at træde i karakter som sparringspartner og dermed sikre rådgivning og udvikling, kan det medfører at medarbejderne ikke føler de får nok faglige udfordringer, og derved søger nyt job, hvor de håber og forventer at få opfyldt ønsket om at blive udfordret fagligt.

 

Manglende ansvar og frihed til selv at tilrettelægge opgaver

Vi er i dag, stort set uanset uddannelse, uddannet til selv at tage beslutninger og at tage ansvar. Vi har brug for, at rammerne er så tilpas løse, at vi kan bruge vores selvstændighed, men samtidig skal der stadig være nogle rammer, der holder os på rette spor. Hvis vores leder detaljestyrer og giver indtryk af, at han/hun kontrollerer os (også selvom det ikke er intentionen) kan det være kilde til frustration. Hvis en leder tilsyneladende ikke har tilstrækkeligt overblik, og som føler sig nødsaget til konstant at følge op på de mindste detaljer, vil medarbejderen opleve det som mistillid.


Faktaboks om jobskifte*:

Graf - Hver anden skifter job grundet dårlig ledelse

Er du ny i lederjobbet og har brug for indsigt i de ledelsesudfordringer, der følger med din nye rolle? Eller har du allerede flere års erfaring som leder, men ønsker stadig at styrke og videreudvikle dine lederkompetencer?

Hos Teknologisk Institut udbyder vi et stort udvalg af kurser og uddannelser inden for ledelse - både målrettet nye ledere og ledere med erfaring. Se et udpluk af vores kurser herunder:

 

Kilde:

  • IDAs jobskifteanalyse

* Refererer til de adspurgte i IDAs jobskifteanalyse, der har skiftet job inden for de seneste tre år og som selv sagde op i deres forrige job.