
Hvorfor er Cyber security vigtigt?
5 min.
Der er i stigende grad behov for cyber security – eller IT-sikkerhed – der kan beskytte virksomheder mod IT-kriminalitet. IT-kriminalitet rammer stadigt flere virksomheder og organisationer, og hvis ikke man er rustet til at stå imod, kan det føre til økonomiske tab, brud på sikkerhedssystemer, tab af følsomme og kritiske data, og det kan svække tilliden. Og det gælder alle virksomheder, store som små.
Hvad er cyber security?
Cyber security eller IT-sikkerhed handler om at beskytte ens digitale infrastruktur mod udefrakommende trusler, så man er godt rustet, hvis man en dag udsættes for en form for IT-kriminalitet.
Mængden af cyberkriminalitet stiger, og det sætter virksomheder i konstant risiko for trusler fra IT-kriminelle. For selv en godt beskyttet hjemmeside eller et beskyttet netværk kan stadig blive et offer for et cyberangreb. Derfor er det vigtigt, at organisationer og virksomheder har en IT-sikkerhedsstrategi.
Hvorfor er cyber security vigtigt?
IT-kriminelle kan gøre stor skade på bl.a. netværk og virksomhedsdata gennem virus, tyveri, dataminering mm.. For at løse disse komplekse sikkerhedsproblemer og holde IT-kriminaliteten på afstand er det afgørende, at I investerer i IT-sikkerhed.
Cyberangreb kan potentielt skade virksomheder og organisationer ved at føre til store økonomiske tab, tab af følsomme data, og det kan gå ud over tilliden til jer fra fx kunder eller samarbejdspartnere, hvis ikke I har en robust IT-sikkerhed.
Herudover hjælper et øget fokus på IT-sikkerhed også med at sikre virksomheder ved at sørge for kontinuitet gennem deres analytiske arbejde, håndtering af sikkerhedshændelser, kriminalteknisk arbejde, samt monitorering og diagnosticering af sårbarheder. Har man styr på IT-sikkerheden, og kan man dokumentere det, vil det også sikre en konkurrencefordel på markedet, da det vækker større tillid hos potentielle kunder og samarbejdspartnere. Et fokus på IT-sikkerhed kan også gavne i forhold til GDPR-lovgivning, da man så undgår at løbe ind i bøder, hvis ikke man har ordentligt styr på behandlingen af data.
Alle virksomheder er i fare for IT-angreb
For mange virksomheder er risici ved IT-angreb uklare, og særligt hos små og mellemstore virksomheder bliver IT-sikkerhed ikke prioriteret i samme grad, som hos større virksomheder af hensyn til ressourcerne, og måske fordi de ikke føler, at de i samme grad er i risikogruppen.
Alle virksomheder kan dog blive udsat for IT-angreb, og det manglende fokus på IT-sikkerhed hos SMV’er gør, at de ofte er lettere at hacke. Har man ikke ressourcerne, kan det endda være, at man slet ikke opdager, at man har været udsat for et angreb.
Disse angreb kan udgøre en signifikant forretningstrussel med store omkostninger gennem stjålen, korrumperet eller slettet data, vira, tab af produktivitet, kompromitteret personfølsomt data mv. I bedste fald kan et sådant angreb have store omkostninger for virksomheden – i værste fald kan det føre til konkurs.
Alle virksomheder har derfor behov for at stressteste deres systemer, samt finde og udbedre huller, før eventuelle hackere kan, og generelt holde sig up-to-date med de seneste trends indenfor IT-sikkerhed.
Hvilke slags job er der inden for IT-sikkerhed?
Der bliver fortsat efterspurgt flere med kompetencer inden for IT-sikkerhed, da cyber security spiller en væsentlig rolle i at beskytte virksomheder mod IT-kriminelle. Mange virksomheder leder derfor efter IT-sikkerhedseksperter.
En IT-sikkerhedsekspert hjælper fx organisationer med at koordinere og implementere IT-sikkerhedspolitikker, som skal virke i den daglige drift og brug. IT-sikkerhedseksperter er også med til at anbefale IT-risikoreducerende tiltag, genvinding og beskyttelse af software og hardware.
Nogle af de mest populære stillinger inden for IT-sikkerhed er:
- Ethical Hacker
- Application Security Engineer
- Director of Information Security
- Senior Security Consultant
- Security Architect
- Penetration Tester
- Chief Information Security Officer
- Risk Manager
- Security Engineer
- Information Manager
Hvordan bliver man en IT-sikkerhedsekspert?
Hvis du overvejer en karriere inden for IT-sikkerhed, er der først nogle spørgsmål, du bør stille dig selv. Ved at overveje disse spørgsmål, bliver du måske mere afklaret:
- Hvilke kompetencer bringer jeg til bordet?
- Er der et bestemt IT-områder du gerne vil arbejde med?
- Baseret på mine kompetencer, hvilke certificeringer bør jeg tage?
- Bør jeg også tage et kursus eller en teknisk uddannelse?
- Hvilke slags muligheder giver certificeringerne mig?
Hos Teknologisk Institut tilbyder vi en række relevante kurser og uddannelser inden for IT-sikkerhed, som kan styrke dine kompetencer. Hvilken mulighed, der er den rigtige for dig afhænger naturligvis af, hvilke kompetencer du ønsker at besidde. Herunder finder du et udpluk af mulighederne:
Vil du vide mere?
Se vores store udbud af kurser inden for cyber security og IT-sikkerhed:
Kilde: www.eccouncil.org