Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Investering i sundhed forbedrer bundlinjen

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Sundhed i virksomheder

Investering i sundhed forbedrer bundlinjen

4 min.

Den nyeste forskning peger på, at målrettede investeringer i medarbejdernes sundhed, styrker virksomheders bundlinje gennem øget produktivitet og færre sygedage – kendt som strategisk sundhed.

For hver 1000 kroner den gennemsnitlige danske virksomhed investerer i strategisk sundhed, kommer investeringen hjem med minimum 2300 kroner – altså et overskud på 1300 kroner. Det viser ny forskning fra Syddansk Universitet. Der er altså gode grunde til at investere i medarbejdernes sundhed, da det er til gavn for både virksomheden, som kan høste den økonomiske gevinst, og medarbejderne som vil opleve bedre trivsel, både i arbejdslivet og private. Det er imidlertid vigtigt, at investeringer er målrettede og målbare.

KRAMS-faktorerne koster dyrt

Just Bendix Justesen, forsker, Ph.d. og Thomas Skovgaard, forsker, Ph.d., begge ved Syddansk Universitet påpeger, at enkeltstående sundhedsordninger har meget begrænset effekt. De tiltrækker de medarbejdere, som i forvejen er bevidste om deres sundhed, hvorfor den økonomiske gevinst forsvinder efter cirka seks måneder. Der er derfor brug for sammenhængende sundhedsordninger, der fokuserer på KRAMS-faktorerne – Kost, Rygning, Alkohol, Motion og Stress.

Det er netop sygdomme og lidelser der er relateret til KRAMS-faktorerne, der fører til mest sygefravær. Selv når medarbejderne ikke er syge, kan KRAMS-faktorerne koste virksomheden penge. Eksempelvis kan stress, som har indtaget de danske arbejdspladser inden for de seneste 10 år, medføre langvarig anspændthed, glemsomhed og træthed. Derfor reduceres stressramte medarbejderes produktivitet markant. Det samme gælder for medarbejdere der døjer med livsstilsproblemer, der er relateret til de øvrige KRAMS-faktorer. Disse medarbejdere vil typisk være dårligt påklædt til at håndtere hverdagens stressfaktorer, hvorfor er de mindre produktive og har flere sygedage.

Implementering: En omfattende proces

Som nævnt er enkeltstående sundhedsordninger ikke tilstrækkelige til, at man ser en effekt på bundlinjen. Strategisk sundhed kræver et omfattende og sammenhængende sundhedsprogram, der sætter ind på alle KRAMS-faktorerne.

At implementere strategisk sundhed på arbejdspladsen er derfor en omfattende og tålmodighedskrævende proces. Det kræver at lederes rolle i virksomhed ændres, og i nogle tilfælde at nye stillinger skal oprettes. Derudover kræver det også stor viden, både om medarbejdernes dagligdag, set i forhold til hvordan et strategisk sundhedsprogram vil påvirke dem, samt om den nyeste forskning inden for sundhedsfeltet. Hertil følger løbende efteruddannelse for at sikre, at de der er ansvarlige for, at implementere strategisk sundhed har den bedste viden inden for feltet. Det kræver derfor en stor investering fra dag ét.

Just Bendix Justesen og Thomas Skovgaards forskning peger dog på, at man først vil begynde at se resultater efter tre til seks måneder. Det er derfor vigtigt at implementeringen af strategisk sundhed ikke opfattes om udrulning af endnu en sundhedsplan, som kan skubbes over HR-afdelingen. En succesfuld implementering kræver, hvad Just Bendix Justesen og Thomas Skovgaard kalder hverdagsimplementering. Dette betyder, at man i hver afdeling skal arbejde aktivt med implementeringen af strategisk sundhed. Nærlederne skal se værdien i strategisk sundhed, koble det til virksomhedens vision og samtidig skabe rammerne for, at medarbejderne kan forbedre deres sundhed.