Motivation på arbejdspladsen
Undersøgelser viser at mennesker ikke på længere sigt bliver motiveret af ydre motivationsfaktorer som løn, kantineordning eller frynsegoder. Det kan skabe en positiv holdning til arbejdspladsen, men på sigt er det ikke direkte motiverende.
I stedet viser undersøgelser at mennesker på længere sigt motiveres af såkaldte indre motivationsfaktorer som bl.a. arbejdsopgaver, ansvar og anerkendelse.
Arbejdsglæde og trivsel
Så hvorfor er det så, så vigtigt at mennesker føler sig motiveret når de går på arbejde? Motivation på arbejdspladsen øger arbejdsglæden, produktiviteten, men også fastholdelsen af medarbejdere.
Oplevelsen af at udvikle sig personligt og fagligt, kan give følelsen af arbejdsglæde. Husk derfor at fokusere på din egen udvikling. Du kan både udvikle dig gennem kurser, gå-hjem-møder, foredrag – men også gennem videndeling mellem dig og dine kolleger.
Mentaltræning
Mentaltræning er kort fortalt en måde at træne og få indsigt i sindet på. Gennem mentaltræning kan du blive bedre til at navigere i en travl hverdag, og ved at styrke din mentale kapacitet og følelsesmæssige balance, kan du reducere risikoen for stress og depression.
Læs også:
Podcast om motivation og inspiration
Du kan også lytte til en af vores podcast, der findes under emnet motivation og inspiration.
I episoden #10 'Arbejdsglæde og trivsel' taler vi med psykolog Helene Eriksen, der fortæller om hvordan du kan få mere energi af at gå på arbejde. Det handler for den enkelte om at finde det, der motiverer dig og holde fokus på det, der giver dig mening og værdi i arbejdslivet.
I afsnittet #11 'Stressfri hverdag' fortæller erhvervsspykolog Edith Kahlke om stresshåndtering. For nok rammer stress den enkelte, men det skal håndteres i fællesskab. Det er nemlig vigtigt at vi kan tale om, hvad der foregår - og at det ikke bliver ved snakken, men at der handles. Få et klart billede af nogle af de årsager, der kan føre til stress – samt gode råd til, hvordan stress skal håndteres.
Endeligt har vi episode #12 'Mentaltræning'. Her fortæller dagens gæst Julie Gadegaard, kandidat i komunikation og certificeret mindfulnessinstruktør samt kognitiv ACT-terapeut, om hvordan du kan bruge mentaltræning til at blive mere effektiv. En af de ting, der holder os fra at nå alle de ting vi gerne vil er nemlig at vi finder det vanskeligt at bevare koncentrationen omkring en enkelt opgave.
E-bog om stresshåndtering
Rigtig mange mennesker får konstateret stress, og det bliver ofte betegnet som en folkesygdom i Danmark af samme årsag. Stress er et stort problem på mange arbejdspladser og det er vigtigt at tage symptomerne i opløbet for at sikre trivslen.