Et 3-dages teknisk kursus med hands-on træning i test og dataindsamling til kvalificering af HVAC-anlæg og renrum. Opnå kompetencer til at sikre compliance i henhold til ISO 14644 og EU GMP Annex 1 og styrk jeres audit-beredskab.
Mangelfuld kontrol med klassificerede områder og understøttende HVAC-systemer udgør en direkte risiko for krydskontaminering og produktintegritet. Det kan resultere i myndighedsanmærkninger, batch-kassationer og afvigelsessager. En robust og veldokumenteret kvalificeringsprocedure er fundamental for at opretholde et valideret produktionsmiljø og demonstrere 'state of control' ved inspektioner.
Dette kursus giver dig indsigt i, hvordan du kan opnå mere produktionskapacitet ved test i opklassificeret tilstand. Du får de tekniske kompetencer og den praktiske erfaring, der er nødvendig for at planlægge, udføre og dokumentere tests af ventilationsanlæg og renrum. Gennem en kombination af teori og intensiv hands-on træning i reelle anlæg og renrum hos Teknologisk Institut og LTECH, bliver du i stand til selvstændigt at varetage kritiske testopgaver.
Kurset er målrettet medarbejdere med teknisk ansvar for drift, vedligehold, kvalificering eller validering af renrum og HVAC-systemer i GMP-regulerede miljøer.
Deltagere har typisk funktioner som:
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Erfaren underviser

Øvelser og inddragelse

Materiale på engelsk

Undervisning på dansk

Undervisning på engelsk

Gratis parkering

Undervisning i laboratorie
Programmet følger en logisk C&Q-struktur (Commissioning & Qualification) og sikrer en progression fra systemforståelse til selvstændig udførelse og dokumentation.
Dag 1: Systemforståelse og designkvalificering (DQ)
|
Dag 2: Regulatorisk grundlag og planlægning af OQ
|
Dag 3: Hands-on OQ/PQ test og rapportering
|
Kurset er bygget op omkring praktisk læring. Teoretiske sessioner danner grundlag for de efterfølgende øvelser, hvor deltagerne arbejder i hold i Teknologisk Instituts ventilationslaboratorier samt i renrums-faciliteter hos LTECH i Ballerup. Undervisningen foregår på dansk (eller engelsk ved international deltagelse).
Kurset afholdes i samarbejde med LTECH
Merete er Sektionsleder for Ventilation og Indeklima på Teknologisk Institut. Hun er uddannet civilingeniør og har en Ph.d. inden for partikeltransport i ventilationsluften. Med mere end 20 års erfaring kombinerer Merete solid teknisk indsigt i ventilationsløsninger med erfaring inden for projektledelse, forretningsstrategi og produktudvikling. Merete er kvalificeret på associate niveau af CTCB-I (Cleanroom Testing and Certification Board).
Amalie er Senior Specialist hos Ventilation og Indeklima på Teknologisk Institut og kursusansvarlig for dette kursus. Hun er civilingeniør (MSc) og har en Ph.d. i bygningsfysik med speciale i mekanisk ventilation og indeklima. Gennem mere end 10 år på Teknologisk Institut har hun opbygget omfattende viden om energieffektivisering, ventilation og indeklima. Derudover er hun kvalificeret på associate niveau af CTCB-I.
Morten er Cleanroom Specialist hos LTech og er internationalt certificeret på professionelt niveau af CTCB-I (Cleanroom Testing and Certification Board). Han besidder desuden et PDA-certifikat i Airflow Visualization Techniques, hvilket giver ham en specialiseret viden om aseptisk produktion. Med erfaring fra blandt andet NNE har Morten en solid praktisk baggrund inden for HVAC-engineering, validering og udførelse af tests i henhold til GMP-krav.
Arno er Cleanroom Test Supervisor hos LTech og har mere end 25 års praktisk erfaring med test, måling og vedligehold af HVAC-anlæg og renrum. Han har en dyb teknisk baggrund fra ledende stillinger hos blandt andet NNE og FUJIFILM Diosynth Biotechnologies, hvor han har arbejdet indgående med kvalificering og drift i GMP-regulerede miljøer. Arno har specialiseret sig i udførelse og supervision af komplette renrumstests, og er kvalificeret på professionelt niveau af CTCB-I.
Taastrup 5. - 7. maj 2026 |
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til kurser@teknologisk.dk