Få værktøjer, eksempler og inspiration til, hvordan du kan arbejde med markedsføringsloven i organisationer og virksomheder, herunder med konkurrencer, partneraftaler, digital kommunikation og grønne udsagn. Det praktiske bliver sat i rammerne af gældende regulering, herunder markedsføringsloven og Forbrugerombudsmandens praksis.
Markedsføringsretten omfatter langt flere aktiviteter end blot ”reklame”. Reglerne er relevante for alt fra kampagner, konkurrencer og prisbudskaber til influentsamarbejder, green claims, medlemsfordele, partnerindhold og digitale platforme.
På dette kursus kommer du rundt om de centrale regler i markedsføringsloven og lærer, hvordan du anvender dem i praksis. Kurset fokuserer ikke kun på lovtekst, men på den konkrete juridiske vurdering af kommunikation, kampagner og kommercielle tiltag.
Du lærer, hvordan du kan identificere, hvornår en aktivitet er omfattet af markedsføringsloven, identificere risici for vildledende eller aggressiv markedsføring, sikre tilstrækkelige oplysninger i konkurrencer og tilbud, håndtere reklamemarkering korrekt og begrænse risikoen ved miljø- og bæredygtighedsudsagn.
Kurset omfatter også håndhævelse, dokumentationskrav og de praktiske konsekvenser af nyere bøde- og håndhævelsesregler.
Kurset er til dig, der arbejder med jura, compliance, marketing, kommunikation, forretningsudvikling eller partnerskaber, f.eks. som jurist, advokat, legal counsel, compliance officer, marketingansvarlig eller projektleder, og gerne vil vide, hvordan du bedst håndterer markedsføringsretlige problemstillinger i praksis.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Erfaren underviser

Fuld forplejning
Kurset veksler mellem teori og praksis, så dine nye værktøjer indarbejdes effektivt dels på selve kurset, og dels hvor de skal anvendes – nemlig på din egen arbejdsplads efterfølgende.
Reza er advokat og har omfattende erfaring med Tech, markedsføringsret og Compliance. Reza er CIPP-E certificeret og medlem af IAPP (International Association of Privacy Professionals). Reza har flere års erfaring med afvikling af eksterne kurser, uddannelse af DPO’er og er samtidig ekstern lektor på Københavns Universitet.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk