Er du klar til næste skridt i din udvikling som koordinator? På denne Masterclass for koordinatorer styrker du din indflydelse, din organisatoriske forståelse og din evne til at skabe resultater gennem andre uden at have det formelle ledelsesansvar. Du lærer at navigere strategisk i organisationen, anvende AI optimalt og positionere dig som en værdifuld, gennemslagskraftig og robust sparringspartner for ledelsen og andre samarbejdspartnere.
Denne masterclass er for dig, der er det centrale bindeled mellem ledelse, medarbejdere, projekter og samarbejdspartnere – og en afgørende drivkraft, når strategiske beslutninger skal omsættes til handling i hverdagen.
Som erfaren, dedikeret og engageret koordinator befinder du dig ofte i et komplekst krydsfelt. Du skal skabe fremdrift og følgeskab uden formelt ledelsesansvar, håndtere forandringer, prioritere skarpt i en travl hverdag og samtidig være på forkant med nye teknologiske muligheder som AI.
Ved at deltage på masterclass’en styrker du dit personlige mandat og din gennemslagskraft. Du får konkrete værktøjer til at navigere i organisationens dynamikker, kommunikere med overbevisning og positionere dig som en uundværlig sparringspartner for ledelsen.
Uddannelsen er en overbygning til Teknologisk Instituts Koordinatoruddannelse. Den henvender sig til dig, der vil tage det næste strategiske skridt i rollen, og som brænder for at skabe endnu større værdi for din virksomhed og din egen personlige og faglige udvikling.
Gennem hele forløbet arbejder du med en konkret case fra din egen hverdag. Det sikrer, at den nye viden og de strategiske værktøjer straks bliver omsat til målbare resultater i din organisation.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Erfaren underviser

Fuld forplejning

Øvelser og inddragelse

Casearbejde

Undervisning på dansk
Du arbejder blandt andet med:
• Emotionel intelligens (EQ) og relationelle kompetencer
• Personlig gennemslagskraft og autentisk autoritet
• Situationsbestemt kommunikation og konflikthåndtering
• Selvindsigt, personlige styrker og adfærdsmønstre
• Mental robusthed og modstandskraft i hverdagen
• Håndtering af krydspres, prioritering og modstridende forventninger
Masterclassen kombinerer faglige oplæg, praktisk træning, individuel refleksion, sparring og konkrete værktøjer. Den røde tråd gennem hele forløbet er arbejdet med din egen case, hvilket sikrer direkte transfer og målbare resultater på din arbejdsplads.
Undervejs sparrer du med andre erfarne koordinatorer på tværs af brancher og organisationer, hvilket giver dig et værdifuldt professionelt netværk og nye perspektiver på rollen.
Forløbet består af:
Henrik er erhvervspsykolog, cand. psych., foredragsholder og strategisk rådgiver med stor undervisningserfaring. Hans speciale er inden for positiv organisationspsykologi, ledelsesudvikling, teamsamarbejde og kommunikation. Han er en engageret og humoristisk formidler med en direkte facon. Du får den nyeste viden inden for feltet, masser af inspiration og konkrete værktøjer. Blot fordi der er videnskabelig forskning bag, behøver det ikke være en videnskab at bruge.
Sagar er en anerkendt underviser, foredragsholder og forfatter med over 26 års erfaring og speciale inden for ledelse, forandringsledelse, kommunikation og personlig udvikling. Hun er kendt for at skabe et unikt og inspirerende læringsrum med nærvær, engagement og humor. En af hendes spidskompetencer er at omsætte kompleks viden fra psykologi og neurovidenskab til let anvendelige værktøjer. Sagar leverer praksisnær undervisning med konkrete resultater og varig læring.
Lise har over 10 års erfaring med data, machine learning og AI fra projekter i både offentlige og private organisationer. Igennem sin karriere har Lise erfaret vigtigheden af tværfagligt samarbejde samt forståelse for AI-teknologiens muligheder og begrænsninger i forhold til at skabe værdifulde digitale løsninger. Lise har derfor en stor passion for at udbrede viden om machine learning og AI til både IT-professionelle og andre fagpersoner. Lise underviser i Jylland.
Maria er en erfaren underviser i generativ AI med en stærk praksisforankring. Hun har mere end 30 års erfaring fra IT-branchen, hvor hun har arbejdet med alt fra programmering til rollen som IT-direktør. I sin undervisning klæder hun almindelige fagfolk på til at arbejde med værktøjer som ChatGPT og Claude. Hun kombinerer praktisk erfaring med en stærk forståelse for etik, jura og kritisk sans. Underviser på Sjælland.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk