Er du klar til at gå videre fra de mest almindelige prompts og lære at bruge Microsoft 365 Copilot til at løse hele arbejdsopgaver fra start til slut? På dette kursus lærer du at arbejde mere struktureret, avanceret og professionelt med Copilot, så AI bliver en aktiv del af din arbejdsdag
Kurset tager udgangspunkt i realistiske opgaver fra en moderne arbejdsdag: Du skal skabe overblik i information, skrive og forbedre kommunikation, analysere data, forberede og følge op på møder, udarbejde præsentationer, genbruge gode prompts og bygge mere faste AI-arbejdsgange. Fokus er ikke på en rundtur i de enkelte Microsoft 365-programmer, men på hvordan du bruger automatiseringer Copilot til at komme fra behov til færdig leverance.
På kurset arbejder du med en videregående tilgang til Microsoft 365 Copilot. Du lærer at give Copilot bedre kontekst, arbejde i flere trin, kombinere information fra forskellige kilder og kvalitetssikre output, så det kan bruges professionelt. Du får også indblik i, hvordan prompts, skabeloner, notebooks og agenter kan gøre Copilot mere relevant, konsekvent og værdiskabende i tilbagevendende opgaver.
Kurset er relevant for dig, der vil videre end introduktionsniveauet og lære at bruge Copilot til mere målrettede og komplekse opgaver, hvor kvalitet, struktur og kontekst er afgørende.
Din rolle kan være mange, og den er ikke afgørende for dit udbytte uanset om du arbejder med kommunikation, administration, HR, undervisning eller andre funktioner.
Du behøver ikke kunne programmere eller have teknisk AI-erfaring, men du skal have erfaring med at prompte i Microsoft 365 Copilot eller Copilot Chat, da kurset bygger videre på den mest almindelige og grundlæggende brug.
Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Kursusbevis

Erfaren underviser

Maks. 12 deltagere

Digitalt materiale
Anders Jensen er specialist i Microsoft Copilot, AI-agenter og automatisering. Til daglig udvikler han AI-løsninger og automatiseringer for danske virksomheder. Han underviser kun i det, han selv bygger og bruger. Hans undervisningsvideoer på YouTube om Copilot, ChatGPT og Power Automate er set mere end 14 millioner gange. I undervisningen forklarer Anders alt trin for trin med konkrete opgaver fra en virkelige arbejdsdag, så alle kan være med.
Unikke tilbud, relevante artikler og nyt om vores kurser og uddannelser.
Der er desværre en systemfejl på nuværende tidspunkt. Du kan alternativt skrive en mail til data@teknologisk.dk