Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Overblik over Agile metoder

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Agile metoder

Overblik over Agile metoder

4 min.

Når man gerne vil at arbejde agilt, er det vigtigt at kende forskellen på at være agil og arbejde agilt. Mange organisationer ønsker at blive mere agile, hvilket er med god grund.

Det at være og arbejde agilt har vist sig at øge produktiviteten, øge feedback og øge den tidlige gevinstrealiseringen. Så det er med god grund, at danske virksomheder arbejder med at implementere agile metoder. Virksomhederne bør dog også have fokus det agile mindset, da en kulturændring er nødvendig for at lykkes med de agile metoder, fortæller underviser Anne Dam Jensen.

Denne artikel har fokus på metoderne, og hvad du bør overveje, når du skal vælge én eller flere metoder.

Det første du bør spørge dig selv om, er: "Hvad skal jeg bruge det til?". Overvej om det er det til projekterne, eller er det til noget kontinuerligt. 

Dernæst spørg om: "Er det til noget stort der involverer og påvirker mange mennesker, eller er det til noget mindre?"

Når dette er afgjort, kan du begynde at kigge på forskellige metoder.

Agile metoder

  • Agil i en drift-kontekst

Her finder du den meste udbredte metode, Scrum. Scrum er en metode, hvor man leverer produkter/leverancer i Sprints á 1-4 uger. Metoden er kendt for, at man arbejder i faste timeboxes, og at et selvsturende team indeholder, de kompetencer der skal til. Teamet består af en til at forstå forretningen (Product Owner), en til at udvikle og teste produkterne (Delivery team) og den faciliterende leder (Scrum Master). Som metode er Scrum fantastisk, men der skal suppleres fra andre kanter, hvis metoden skal skaleres eller anvendes i et projekt.

En anden meget kendt metode er Kanban. I modsætning til Scrum’s timeboxing, er Kanban flowbaseret. I Kanban optimeres der på gennemløbstider ved at arbejde med ”pull principper”, hvor Scrum arbejder med et "push-princip". Det er meget en smagssag, om man vil bruge den ene eller den anden metode. Mange anvender da også Kanban i Scrum, hvilket kaldes for Scrumban.

  • Organisatorisk agilitet

Her finder du metoder som Scaled Agile Frameworks (SAFe), Scrums-of-Scrums(S-o-S), og AgileShift®. Fælles for alle er, at de kan anvendes, når organisationer ønsker at arbejde kontinuerligt med at blive mere agile eller med meget store programmer. Fælles for alle er, at de involverer mange mennesker. F.eks. vil man i SAFe lave planlægningssessioner der involverer 50-125 mennesker.

  • Agil i en projektkontekst

Her kommer der flere og flere metoder. Fælles for mange af dem er, at de har skelet lidt til Scrum og Kanban, og integreret det ind i en projektmodel. Den der har eksisteret længst, er AgilePM (tidligere kaldet DSDM, Atern). Denne metode er ikke særlig udbredt i Danmark, men anvendes meget i UK. Den er procesbaseret, men indeholder ikke så mange værktøjer. Fordelen ved AgilePM er, at det er let at tilgå, hvis man ikke har en projektstyringsmodel i forvejen.

Mange i Danmark har anvendt PRINCE2® eller dele af PRINCE2 i deres projekter. Ligeledes er rigtig mange blevet uddannet i PRINCE2. I 2015 kom PRINCE2 Agile®, som er en guide til at styre den agile produktudvikling. PRINCE2 agile tager udgangspunkt i PRINCE2, og guider læseren gennem de agile metoder såsom Scrum, Kanban, Lean Startup og Cynefin.

Hvor skal det bruges?

Det er derfor vigtigt, at du og din organisation gør op, hvor I ønsker at arbejde med agile metoder og derefter kigge efter uddannelse og læring. Det er som regel godt at lære flere metoder, da de respektivt har forskellige fordele og ulemper, men sammen kan de udgøre en vigtig redkabskasse.

Huskerådene fra Anne Dam Jensen er:

  1. Agilitet handler lige så meget om ledelse og kultur. Hvis en organisation ønsker at være agil, kræver det ofte en kulturændring. Så du bør være klar til et langt sejt træk. Det er sjældent at der er metoderne der fejler, men i højere grad de mennesker der anvender dem
  2. Agilitet er ikke sort/hvidt, men derimod et spørgsmål om grader af agilitet. Derfor bør du vurdere hvor agil du kan/bør være. Det er ingen skam at anvende traditionelle tilgange, hvis de virker. Der er bare opgaver/projekter hvor de ikke virker så godt. Her kan de agile metoder tilbyde en tilgang til, at få løst opgaverne/projekterne til fulde. 
  3. Lær gerne flere metoder og husk også at få fyldt din teknik-kasse op og brug til på at blive godt til det.

Vil du vide mere?

Vi har et bredt udvalg i kurser i projektledelse, herunder også i Agile, Scrum og SAFe® - du kan læse meget mere om vores udbud og få flere informationer her:

Kilde: Anne Dam Jensen, underviser ved Teknologisk Institut