Undgå disse feedbackfejl

Kursusadministration

Kontakt os

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 00.

Undgå disse feedbackfejl

Undgå disse feedbackfejl

3 min.

God feedback og konstruktiv kritik er positivt for arbejdsmiljøet og kommunikationen. På den måde kommer tingene ud i det åbne, og der kan komme forbedringer og udvikling til. Alle mennesker har brug for anerkendelse og kritik, men det kan være svært både for ledere og medarbejdere at vide, hvordan denne gives.

Her får du 5 råd, så du kan undgå at falde i de typiske feedback-fælder.

1. Pas på med kun at finde fejl

Husk at overveje det store billede, når du giver feedback. Hvis fejlen er lille, er det, der er gået godt, måske vigtigere at få frem. Nogle gange kan ros opmuntre medarbejdere til at gøre det bedre næste gang samt bevare lysten og modet til opgaven. Det er således vigtigt at huske, at man både skal lære af sine fejl og sine succeser. Når du giver konstruktiv kritik eller feedback, er det mere motiverende for modtageren at få at vide, hvad de skal og hvad de gør rigtigt end at få at vide, hvad de ikke skal og hvad de gør forkert. Se mulighederne og kom med forslag, råd og vejledning fremfor at udpege fejl. Flyt fokus til det positive og se resultaterne.
 


2. Pas på med at bebrejde

Det er sjældent, at mennesker har en decideret dårlig hensigt med noget. Derfor er det en god idé at forsøge at få forståelse for hinanden, inden der gives feedback eller konstruktiv kritik. På denne måde undgås misforståelser, hvor man bebrejder hinanden for noget, der ikke var intentionen. Anerkend således hinandens forskelligheder og husk at lytte til, hvad den anden siger, så bevares den gode tone lettere.

3. Sæt ikke hinanden i bås

Det kan være en god idé at pakke de negative forventninger væk, da dette kan få mange til at præstere dårligere. Omvendt kan positive forventninger få de fleste til at præstere bedre. Det er derfor vigtigt at huske på, at personer ikke er deres fejl – gå efter bolden og ikke personen.

4. Pak ikke kritik ind

Hvis du pakker din kritik ind, kan det skabe usikkerhed men også resultere i, at personen ikke hører kritikken. Sig derfor tingene lige ud, så der ikke opstår misforståelser. Dette gælder også, når der skal gives ros. Du skal mene det, du siger.

5. Tag én ting ad gangen

Hvis der er meget, der skal forbedres, kan det være overvældende at få det hele at vide på én gang. Det er typisk mere håndgribeligt at forholde sig til få kritikpunkter, hvilket medfører en mere effektiv feedback.
At kunne give konstruktiv kritik og god feedback er vigtigt som leder eller medarbejder, og kan betyde meget for et positivt arbejdsmiljø og skarpe resultater.

Vil du vide mere?

Øg dine kompetencer og kvalifikationer med et af Teknologisk Instituts kurser, konferencer og efteruddannelser.

Denne artikel er skrevet med udgangspunkt i Anders Stahlschmidts artikel ”5 fatale feedback fejl”.