Kurser

1 dags kursus 

Undgå Legionella i vandinstallationer

22. april 2026 Aarhus
19. maj 2026 Taastrup
DKK  4.590
ekskl. moms
Nr. 91921

Bliv bekendt med, hvordan du i forbindelse med installation og i den daglige drift sikrer mod Legionella i installationer med varmt brugsvand.

I de seneste år er antallet af tilfælde af legionærsyge steget i Danmark. Der er derfor øget fokus på både den måde, vi projekterer og udfører vores brugsvandsinstallationer på, men også fokus på den måde hvorpå vi udfører den daglige drift af disse. Kravene fra EU-lovgivningen har stor indflydelse på både den måde, vi i dag udfører installationerne på, og på de retningslinjer der er for, hvordan vi i det daglige skal drifte disse. Der er desuden kommet krav til risikovurdering af installationerne i prioriterede ejendomme.

Det er vigtigt at kende vandinstallationen samt at kunne overskue de parametre, der kan bidrage til, at der opstår Legionella. Det kan bl.a. gøres ved at udføre en risikovurdering af installationen, dens komponenter og den daglige drift.

På kurset lærer du mere om, hvilke parametre der er vigtige i relation til risikoen for, at der kan opstå Legionella i en brugsvandsinstallation, samt hvordan og med hvilke metoder, det er muligt at bekæmpe Legionellaen. Du lærer desuden, hvordan du kan foretage en risikoanalyse af installationen, så du på forhånd har mulighed for at sikre, at der ikke opstår Legionella i den. Endeligt får du indblik i de parametre der er vigtige i forbindelse med udførelse og planlægning af udtag af prøver for kontrol af Legionella.

Deltagerprofil

Kurset er specielt tilrettelagt og udviklet til personer, der projekterer, udfører og drifter vandinstallationer i bygninger, men personale fra laboratorier kan også have gavn af kurset.

Formål

Det er kursets formål at sætte dig i stand til at kunne overføre de overordnede krav i Bygningsreglementet til at sikre, at der ikke opstår Legionella i en brugsvandsinstallation.

Udbytte

  • Viden om gældende love og regler inden for området
  • Grundlag for at kunne projektere, udføre og drifte brugsvandsinstallationer, så der ikke opstår legionella
  • Viden om hvordan en risikovurdering af en vandinstallation gennemføres med hensyn til Legionella
  • Kendskab til hvordan varmtvandsinstallationer skal udformes, så de opfylder de krav, der er til sikring mod Legionella
  • Kendskab til de metoder, der er for bekæmpelse af Legionella
  • Kendskab til hvor og hvordan prøver for Legionella korrekt udtages

Det får du på kurset

Vi sørger for, at rammerne er i orden, så du kan fokusere på at lære.

Efter du har fuldendt kurset, vil du modtage et kursusbevis.

Kursusbevis

Hos Teknologisk Institut bruger vi kun erfarne undervisere.

Erfaren underviser

På dette kursus vil der højest være MAKS DELTAGERE pr. hold.

Maks. 12 deltagere

På kurset får du morgenmad, frokost, snacks og drikkevarer.

Fuld forplejning

Kursusmateriale er inkluderet i prisen.

Materiale

Materiale på dansk

Materiale på dansk

Undervisning på dansk

Undervisning på dansk

Tæt på kursusstedet er der gratis parkering.

Gratis parkering

32113
Underviser

Leon S. Buhl

Leon S. Buhl er ingeniør i divisionen Energi og Klima på Teknologisk Institut. Han har mere end 25 års erfaring med systemer og problemløsning inden for hele VVS-området. Leon Buhl har desuden en omfattende erfaring som kursusleder i forbindelse med efteruddannelse inden for vand, varme og installation.

Vælg dato

Aarhus
22. april 2026
Taastrup
19. maj 2026