
5. Det med småt - Om Foodpreneur Hub
Foodpreneur Hub er drevet af fødevarespecialisterne hos Teknologisk Institut
Foodpreneur Hub har lokation i Aarhus hos Teknologisk Institut. Her har specialister indenfor fødevarer deres daglige gang side om side med dig, når du booker dig ind i vores faciliteter.
Med fokus på at fremme teknologisk udvikling og skabe løsninger, der bidrager til samfundets og industriens bæredygtige vækst, ser vi Foodpreneur Hub som en støtte til fremtidens agri-food industri. Ved at tilbyde adgang til faciliteter og specialister, der kan hjælpe med udviklingen af nye, klimavenlige fødevareprodukter, understøtter Teknologisk Institut aktivt udviklingen af Fremtidens Fødevarer.
- Pris: Et udviklingsforløb med tre dage i Foodture Lab koster kr. 14.700 ex. moms (2025). Prisen inkluderer adgang til Foodture Lab® – vores professionelle udviklingskøkken – samt sparring og rådgivning fra specialister og produktudviklere under hele forløbet.
- Udviklingsdagene: Et forløb i Foodpreneur Hub består typisk af tre udviklingsdage i Foodture Lab® på Teknologisk Institut. Alle dage skal afholdes inden for tre måneder, og datoerne aftales individuelt inden opstart. Udviklingsdagene ligger inden for tidsrummet kl. 8-16.
- Oplæring og rådgivning: På første dag gives en times introduktion til faciliteter, procedurer og sikkerhed samt en times sparring fra udvalgt mentor. På de følgende dage indgår op til to timers rådgivning og sparring pr. dag, resten af tiden arbejder du selvstændigt i udviklingskøkkenet.
- Fleksibel fordeling: De samlede rådgivningstimer (op til 6 timer) kan fordeles fleksibelt mellem dagene efter nærmere aftale, dog skal oplæring foregå på dag 1.
- Ingredienser og emballage: I køkkenet har du adgang til et udvalg af standardingredienser, men du skal selv medbringe eventuelle særlige ingredienser og egen emballage til dine produkter.
- Faciliteter og andre brugere: Der er adgang til to arbejdsstationer i Foodture Lab®. Andre brugere og/eller personale kan være til stede samtidig under udviklingsdagene.
- Rengøring og oprydning: Du er ansvarlig for, at faciliteter, udstyr og arbejdsområder efterlades opryddede og rengjorte efter brug.
- Supplerende ydelser: Kemiske analyser, vurdering af holdbarhed og mikrobiologi indgår som udgangspunkt ikke i forløbet, men kan tilvælges mod særskilt aftale.
- Risikovurdering: Hvis dine produkter skal serveres for eksterne (fx smagspanel eller samarbejdspartnere), anbefales udarbejdelse af en risikofaktoranalyse. Timer hertil kan tilkøbes.
- Fortrolighed: En særskilt fortrolighedsaftale skal underskrives før forløbets start.
- Resultater og ansvar: Du er den primære udførende part i Foodture Lab® under udviklingsdagene. Vores produktudviklere og mentorer fungerer som sparringspartnere og rådgivere, men det praktiske arbejde i køkkenet udføres af dig selv. Udbyttet af forløbet afhænger derfor i høj grad af din egen indsats og forberedelse.
Kontakt os, hvis du har spørgsmål til rammerne for dit udviklingsforløb. Udfyld kontaktformularen til højre.
Hos Teknologisk Institut arbejder vi uvildigt og fortroligt til gavn for det danske erhvervsliv – vi lykkes når dansk erhvervsliv lykkes.