Analyse af plastmaterialer samt fejlanalyse

Afshin  Ghanbari-Siahkali

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 10 82.

Analyse af plastmaterialer samt fejlanalyse

Industriens krav til produkters kvalitet og holdbarhed og dokumentation deraf er stigende. Vores plastlaboratorium i Taastrup tilbyder et bredt spektrum af analysemetoder til fysisk og kemisk karakterisering af polymer og elatomerer, herunder infrarød spektroskopi, FTIR, termisk analyse, TGA, DSC, TMA samt mikroskopi med mere. Laboratoriet er akkrediteret af DANAK til at udføre prøvninger af polymerer og elastomerer.

Prøvningerne udføres som led i:

  • Fejlanalyse
  • Kvalitetskontrol
  • Produktudvikling
  • Produktgodkendelse eller certificering
  • Dokumentation

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

  • Skades- og fejlanalyse, hvor skadestype og omfang fastlægges, herunder forslag til ændringer ved produktet, i form af ændrede materialer, den konstruktive udformning eller fremstillingsmetoden.
  • Identifikation af materialer og forureninger ved infrarød spektroskopi, FTIR. Metoden er anvendelig for polymerer, pigmenter, fyldstoffer og additiver.
  • Til test af polymermaterialers bestandighed spænder laboratoriets accelererede laboratorietest over Weather-Ometer test, QUV-test, Ozontest samt klimakammertest.
  • Bestemmelse af fyldstofindhold, glasovergangstemperatur, smeltetemperatur mv. ved hjælp af termisk analyse, TG, DSC, TMA.
  • Mekanisk test af både polymermaterialer og produkter, herunder trækprøvning, slagprøvning og slidprøvning.

Metoder/Standarder
De prøvningsmetoder, der anvendes, er fortrinsvis europæiske standarder, EN eller prEN, såfremt disse findes på det ønskede område. Ellers anvendes internationale standarder, ISO eller nationale standarder, fx danske DS, tyske DIN, britiske BS, amerikanske ASTM samt svenske SIS eller SS

Se vores prøvninger under LabWeb