Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Fedtudskillere

Ulrik  Hindsberger

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 22 85.

Fedtudskillere

Fedtudskillere

I forbindelse med dokumentation af produkters egenskaber, som krævet i Bygningsreglementet samt i forbindelse med CE-mærkning af afløbsprodukter, gennemfører Teknologisk Institut prøvning af fedtudskillere efter DS/EN 1825-1.

Fedtudskillere anvendes alle steder, hvor der forekommer fedtholdigt afløbsvand fx fra storkøkkener og levnedsmiddelvirksomheder. Formålet med en fedtudskiller er at udskille fedtet fra afløbsvandet således, at det ikke efterfølgende skaber problemer i afløbssystemet eller renseanlægget.

I en fedtudskiller udnytter man, at olie er lettere end vand og derfor vil kunne stige til vejrs og lægge sig på vandoverfladen. Udskilleren er i princippet blot en beholder med et dykket indløb, der bremser vandet og fordeler strømningen over hele beholderens tværsnit. Vandet strømmer nu så langsomt gennem beholderen, at fedtdråberne kan nå at stige til vejrs, før det rensede vand løber ud gennem det dykkede udløb.

Laboratorieydelser

Vores eksperter og specialister har stor erfaring med teknologier, standarder og markedsforhold samt potentialer for de forskellige typer af fedtudskillere op til NS 30 (30 l/s).

Vores medarbejdere rådgiver dig gennem hele processen og udfører forskellige typer for prøvninger. Kontakt os for at få mere at vide om dine muligheder inden for test af:

  • Vandtæthed af fedtudskillere, afsnit 5.3.1
  • Nominel størrelse og effektivitet af fedtudskillere, afsnit 4, 5.3.3-5.3.10 og 5.5
  • Vedrørende styrkeberegninger henvises normalt til eksterne leverandører