Emil Andreasen Klahn

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 93.

På billedet ses en jordfugtmåler i en spand jord

Materialefugt - Jordfugt

Få kalibreret jeres jordfugtmåler på Teknologisk Institut

I kalibreringsfaciliteten for indstiksmålere til jordfugt kalibreres indstiksmåleren i en jordprøve, der er opblandet til et kendt vandindhold.

Vores måling af referenceværdien udføres ved kombination af måling af vandindholdet i vores primære standard for vandmængde samt en valideret veje/tørre-metode, hvor homogeniteten af jordprøvens vandindhold bestemmes.

Faciliteten til kalibrering af jordfugtssensorer i Materialefugtlaboratoriet er udviklet i 2025 under det fælleseuropæiske forskningsprojekt SoMMet om etablering af sporbarhed i jordfugtsmålinger.

Der kan udstedes et certifikat med målerens udlæsning, referenceværdi, fejlværdi samt usikkerhed.

Forberedelse til kalibrering

Kalibreringen opnår det mest repræsentative resultat ved at der bruges jord fra det område, hvor sensoren skal anvendes. I praksis kan det foregå ved, at jorden opsamles af rekvirenten og sendes ind sammen med sensoren. Jorden opsamles, tørres under laboratoriebetingelser og sies gennem en si med 2 mm huller. Derved frasorteres fremmedelementer.

Den forberedte jord befugtes ved opblanding til et kendt niveau af vandindhold og pakkes, så jordens densitet og vandindhold bedst muligt genskaber de betingelser, som måleren efterfølgende skal anvendes under.

Sådan foregår kalibreringsproceduren

Indstiksmålere til jordfugt måler volumenfraktionen () af vand i jorden, givet ved

 

 

 

hvor Vvand er volumen af vandet i jordprøven, og Vjord er volumen af den våde jord, som anvendes til kalibreringen.

I praksis udmåles massen af vandet i jorden ved udtørring af en jordprøve, og vandets volumen beregnes ud fra kendskab til vandets densitet. For at sikre sporbarhed til SI-systemet anvendes Teknologisk Instituts primære standard for vandmængde, eller en tørre/veje-metode valideret for den enkelte jordtype, til at bestemme massen af vand.

SI-sporbarhed af jordvolumen opnås gennem geometrisk kalibrering.

Før en referenceværdi for  fastlægges, udføres målinger med det instrument som skal kalibreres (Device Under Test, DUT), og derved beregnes instrumentets fejl og den tilhørende måleusikkerhed under kalibreringen for hvert nominelt fugtindhold.