Rasmus Faurskov Cordtz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

P� grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desv�rre ikke modtages i �jeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 42.

Ekspert som arbejder med motorer i et motorlaboratorium på Teknologisk Institut.

Motorlaboratorium

Få uvildig test og dokumentation af brændstoffer, emissioner og motorteknologier.

Udvikler I nye brændstoffer, motorkomponenter, sensorer eller emissionsmåleudstyr til fremtidens motorer? Den grønne omstilling stiller nye krav til dokumentation, performance og miljøeffekter – og det kræver test under realistiske og kontrollerede forhold.

Hos Teknologisk Institut hjælper vi virksomheder med at teste, udvikle og dokumentere løsninger til fremtidens motor- og brændstofteknologier.

Typiske udfordringer for vores kunder er:

  • Dokumentation af emissioner: Hvordan dokumenterer I miljøeffekten af nye brændstoffer eller motorteknologier?
  • Test af alternative brændstoffer: Hvordan performer ammoniak, metanol, brint, metan eller drop-in-brændstoffer i praksis?
  • Udvikling af måleudstyr: Hvordan fungerer sensorer og emissionsmåleudstyr under realistiske driftsforhold?
  • Optimering af forbrænding: Hvordan kan forbrændingskvalitet, effektivitet og motorstyring forbedres?
  • Benchmarking: Hvordan klarer jeres løsning sig sammenlignet med referencebrændstoffer eller konkurrerende teknologier?

I vores akkrediterede motorfacilitet kan I teste brændstoffer, udstyr og forbrændingskoncepter under realistiske og kontrollerede forhold. Testene udføres på en heavy duty 9-liters Scania-motor, hvor én cylinder kan drives særskilt. Det reducerer brændstofforbruget og giver en mere økonomisk og kontrolleret testproces.

Som GTS-institut er Teknologisk Institut en uvildig samarbejdspartner med stærke kompetencer inden for test, dokumentation og udvikling. Vi hjælper jer med at omsætte tekniske udfordringer til målbare resultater, der kan bruges i udvikling, dokumentation og beslutningsprocesser.

Hvad kan I teste i motorfaciliteten?

Vi skræddersyr altid testforløbet efter jeres behov og tilbyder blandt andet test, udvikling og demonstration inden for:

  • Alternative brændstoffer: Test af blandt andet ammoniak, metanol, brint, metan, alkoholer, diesel og drop-in-brændstoffer.
  • Emissionsmåleudstyr: Test, udvikling og afprøvning af emissionsudstyr og måleteknologier under realistiske driftsforhold.
  • Sensorer og måleudstyr: Afprøvning af sensorer og måleinstrumenter relateret til motordrift.
  • Efterbehandlingssystemer: Test og udvikling af katalysatorer, partikelfiltre og andre systemer til røggasrensning.
  • Forbrændingskvalitet: Evaluering af forbrændingsforløb, effektivitet og performance sammenlignet med referencebrændstoffer.
  • Benchmarking: Sammenligning af forskellige typer måleudstyr, brændstoffer eller teknologier, så I kan vælge den rette løsning.

Alternative brændstoffer

Motorfaciliteten kan håndtere en række forskellige brændstoffer, herunder:

  • Diesel
  • Drop-in-brændstoffer
  • Ammoniak, også med brinttilsætning
  • Metanol og andre alkoholer
  • Brint
  • Metan

Til brændstoffer, der ikke kan selvantænde, kan der anvendes pilotdiesel.

Lad os teste jeres løsning

Uanset om I udvikler nye brændstoffer, optimerer motorstyring eller skal dokumentere miljøeffekter, står vores eksperter og motorfacilitet klar til at hjælpe jer.

Kontakt forretningsleder og ekspert i avancerede brændstoffer Rasmus Faurskov Cordtz på rfc@eknologisk.dk eller +45 72 20 20 42 for en uforpligtende dialog om, hvordan vi kan skræddersy et testforløb til jeres projekt.