Plasmabehandling af overflader

Peter  Sommer-Larsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 15 09.

HTPP - Plasmabehandling

Plasmabehandling af overflader

Med plasmabehandling optimerer vi overflade­egenskaberne på jeres plastmateriale – uanset hvor i udviklings- eller produktionsprocessen I er.

Mange plastmaterialer har lav overfla­despænding, hvilket gør dem ikke-modtagelige for binding med trykfar­ver, coatings, klæbemidler etc. Hos Center for Plastteknologi anvender vi plasmateknologien til at rense, akti­vere, ætse eller på anden måde ændre den kemiske overfladekarakter af plast. Vi bruger teknologien til at æn­dre overfladespændingen og dermed befugtningsevnen af plastmaterialer.

Behandlingen giver en bred vifte af anvendelsesmuligheder, bl.a.:

  • Aktivering af overfladen på sprøj­testøbte plastdele (fx legetøj), så trykfarver får længere holdbarhed
  • Forbehandling af overfladen på plastdele, så limsamlinger får større styrke (fx i høreapparater)
  • Aktivering af overflader, så hydrofile coatings hæfter bedre (fx bandager med hydrogeler til sårbehandling)

Fordelene ved plasmabehandling
Sammenlignet med coronabehandling giver plasma større fleksibilitet i de efterfølgende procestrin, da effekten holder længere. Med teknologien kan man behandle komplekse geometrier såsom greb og knapper. Derudover sik­res stor reproducerbarhed, da proces­sen foregår i et lukket kammer med fuld kontrol over procesparametrene. Behandlingen foregår ved stuetempe­ratur og er derfor skånsom ved emnet.

Hvad kan Teknologisk Institut hjælpe dig med?

Hos Center for Plastteknologi hjælper vi med at udvikle, tilpasse og indkøre jeres produktionsproces, så I finder frem til den bedste fremstillingsmetode. Vi tilbyder desuden industriel produktion i mindre skala

  • Vi karakteriserer befugtningsegenskaber via måling af overfladeenergi
  • Vi rådgiver om behandlingsniveauer og testmetoder
  • Vi vurderer overfladespænding og vedhæftning på behandlede overflader
  • Vi procesudvikler specifikke plasmabehandlinger for det bedste resultat
  • Vi plasmabehandler prøveemner på op til ca. 250 x 250 x 200 mm. Processen tager kun få minutter, og vi håndterer seriestørrelser på op til 1.000 stk.