Varmepumpelaboratoriet

Lasse  Søe

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 12 69.

Heatpumps

Varmepumpelaboratoriet

Varmepumpelaboratoriet råder over nogle af de mest avancerede testfaciliteter i verden, hvor det blandt andet er muligt at udføre unikke prøvninger og målinger af varmepumper med hensyn til effektivitet, ydelse og lydeffektniveau (støj). Prøvningerne og målingerne kan udføres på samme tid og ved forskellige temperatur- og klimaforhold.

Laboratoriet udfører en lang række forskellige typer prøvninger af klimaanlæg og varmepumper. Der udføres bl.a. test af:

  • Luft/luft varmepumper
  • Luft/vand varmepumper
  • Væske/vand varmepumper
  • Brugsvandsvarmepumper

Varmepumpelaboratoriet på 700 m2 består af fem specialdesignede klimakamre og andre avancerede testfaciliteter, hvor det er muligt at teste varmepumper med en kapacitet op til 40 kW.

Akkreditering

Laboratoriet er akkrediteret af både ILAC, den internationale organisation for akkrediteringsorganer, og DANAK - Den Danske Akkrediteringsfond (ISO/IEC 17025) til udførelse af test og prøvninger i henhold til internationale standarder.

Testfaciliteterne overholder gældende EU regler og krav, og de er akkrediteret til måling af SCOP (seasonal coefficient of performance). SCOP sætter standarden for minimumskravene og energimærkningskravene for varmepumper i Europa.

Varmepumpelaboratoriet er desuden certificeret EHPA test center, hvilket betyder, at varmepumper kan testes i henhold til standarder og krav defineret af EHPA – the European Heat Pump Association.

Laboratorieydelser

Vores eksperter og specialister har stor erfaring med teknologier, standarder og markedsforhold samt potentialer for varmepumper og klimaanlæg.

Vores medarbejdere rådgiver dig gennem hele processen og udfører forskellige typer for prøvninger. Kontakt os for at få mere at vide om dine muligheder inden for f.eks.:

  • Akkrediteret test iht. EN 14511 – test af varmepumper og klimaanlæg
  • Akkrediteret test iht. EN 16147 – test af brugsvandsvarmpumper
  • Akkrediteret test iht. EN 14825 – måling af SCOP
  • Akkrediteret test iht. EN 12102 – måling af lydeffektniveau (støj)
  • Laboratorieprøvninger af varmepumper og klimaanlæg
  • Rådgivning vedrørende udvikling af design og ny teknologi
  • Energioptimering
  • R&D projektsamarbejde og partnerskab
  • Prototyper

Video

(De to videoer om test af varmepumper)