Mikroskopet afklarer skadessager i byggeriet

Når øjet må give op, tager mikroskopet i stigende grad over, når det gælder opklaring af skadessager i byggeriet, lyder det fra Teknologisk Institut, som oplever større efterspørgsel fra bygge- og anlægsbranchen, fx i Syns- og skønssager.

Selv de mest erfarne besigtigelsesfolk oplever, at de har behov for at udtage prøver til laboratorieanalyse for at afklare en skadessag. På Teknologisk Institut oplever man særligt en stigning i efterspørgslen efter de såkaldte tyndslibsanalyser eller petrografiske analyser, som kan være med til at afklare f.eks. mørtelfugers tilstand, fordi typiske skadesårsager kan være meget tydelige i mikroskopet, selvom de er umulige at se under en besigtigelse.

Et stærkt våben
Medarbejderne på Teknologisk Institut, der arbejder netop med at udføre analyser med hjælp fra mikroskopet oplever ofte, at det er med til at afgøre sager eller sætter to streger under facit.

Mikroskopi er således et stærkt våben i forhold til f.eks. at vurdere mørtelfugers tilstand. De mest typiske skadesårsager sætter ofte deres præg på netop mørtlen, det gælder både blanding, fugefærdiggørelse, afsyring, fugtbelastning, frost og mørtelvalg.

Det er særligt, når man skal fastlægge skadesårsagen, f.eks. i tvister eller syns- og skønssager, hvor rådgivere, bygherrer, entreprenører og producenter kan have forskellige opfattelse af hvordan en skade er opstået.
Her får mikroskopet ofte det sidste ord.

Målrettet udbedring
Analysen er også velegnet til at afgrænse skadernes omfang og mulige udvikling, og er derfor også et godt grundlag, når der laves udbedringsforslag.

En tyndslibsanalyse bliver udført på et tværsnit af mørtelfugen, og giver dermed et billede af mørtlens styrke fra fugeoverfladen og typisk 4-5 cm ind i fugerne. Afhængigt af skadesårsagen, kan mørtlen være svækket i hele fugens tværsnit eller kun ganske overfladisk. Med mikroskopet kan man  give en prognose for, hvor dyb forvitring man kan forvente, og det kan være en god ide at undersøge før man fuger om.

Når man omfuger murværk er der stor risiko for, at det medfører afskalninger på murstenenes kanter, hvilket især gælder, når der er tale om fuger med moderne funktionsmørtel, som kan være meget hårde at fræse ud.

I sager hvor der forventes ganske overfladisk forvitring kan omfugningen risikere at erstatte ét æstetisk problem med et andet. Derfor er en prognose for, hvor dyb forvitring man kan forvente, et godt udgangspunkt for at vælge det bedste kompromis.

Desuden ser man typisk, at skader udvikler sig hurtigst på de vejrligsudsatte sider af en bygning. Hvis mørtlen f.eks. er svækket ved forkert bearbejdning af fugerne, er det derfor ret almindeligt at man ser forvitring af fugerne på udsatte facader mod syd og vest længe før øvrige facader. I det tilfælde kan en tyndslibsanalyse fra hver facade altså også bruges til at afgøre, om mørtlen kun er svækket på syd- og vestfacaden eller om man må forvente forvitring på øvrige facader med tiden.