Næste generation af robotplæneklippere er kommet til Danmark
Kilde: Automatik nr. 5, maj/juni – Artikel ”Næste generation af robot-plæneklippere er kommet til Danmark”
Den nye serie robotplæneklippere, Ambrogio, er kommet til Danmark. Serien er produceret i Italien og der findes tre modeller; Basic, Deluxe og Evolution. De er alle fuldautomatiske og kan opgraderes løbende med flere batterier, ny software fra Internettet mv.
Med denne nye generation af robotplæneklippere får man både GPS-tracking og styring via mobiltelefonen.
Robotterne kan arbejde både dag og nat, og de er meget nabovenlige, idet de næsten er lydløse. Man kan selv indstille, hvor højt græsset skal være, og hvornår på døgnet man ønsker, robotten skal arbejde.
Robotplæneklipperne er også tyverisikret, idet den spærrer sig selv, hvis den bliver fjernet fra sin have. Spærringen slår også til, hvis den bliver løftet.
Derudover er den også børne- og dyrevenlig, for når den nærmer sig et menneske eller et husdyr, vender den om kører den anden vej.
Ambrogio-robotterne er også miljøvenlige, de kører på lithium-batterier som gør, at de kan køre meget længere på en opladning end tidligere. Det tager blot tre timer for robotten at blive fuldt opladt.
En af hemmelighederne ved det flotte resultat, som robotten skaber er, at den kører i spiraler og stjerner. Græsset bliver således slået fra flere sider, og det giver en jævn overflade.
De effektive klinger findeler herefter det klippede græs, så det bliver til næring for plænen, og man selv slipper for at indsamle græs.
Måden robotplæneklipperne styres på, er enten ved at lægge en wire på jorden eller grave den lidt ned, således at græsområdet, der skal klippes, bliver afgrænset af denne.
Se hele den originale artikel som den har været trykt i Automatik:
Læs mere om Ambrogio-robotplæneklipperen på www.robotklip.dk