Ny snackbar viser, at sunde ingredienser også kan smage godt

Hanne Bjørn Nedergaard

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 17 26.

Billede af en spiselig bar med chokolade overtræk i bunden

Ny snackbar viser, at sunde ingredienser også kan smage godt

Fermentationexperts er i mål med en snackbar med gavnlige bakterier og lavt sukkerindhold. Teknologisk Instituts eksperter har været sparringspartnere i udviklingsprocessen og bl.a. sikret den helt rigtige smag.

 

Teknologisk Institut har hjulpet Fermentationexperts med at udvikle en sund og velsmagende snackbar med anti-inflammatoriske egenskaber. Snackbarens sundhedsfremmende egenskaber skyldes ingrediensen Fermbiotics, som oprindeligt er dannet under fermentering af et tangprodukt.

– Snackbaren er et godt eksempel på, hvordan vi blandt andet kan hjælpe vores samarbejdspartnere med at finde muligheder for deres ingredienser. I dette tilfælde har vi eksperimenteret med, hvilke typer produkter ingrediensen passer bedst ind i for at opnå den bedste spisefornemmelse, fortæller teknisk konsulent Jacopo Leonardo Valeri.

I mål med smagsmaskering

En præmis for denne snackbar var, at den skulle være både sund og velsmagende. Smagen på snackbarens basisopskrift blev derfor gradvist modificeret, indtil det ønskede resultat blev nået.

– Når man arbejder med en ingrediens eller et produkt med fx en karakteristisk smag, kan man med fordel udnytte, at forskellige smage, teksturer og dufte påvirker opfattelsen af hinanden. De kan altså enten fremhæve eller formindske opfattelsen af hinanden. På den måde kan man identificere og designe den bedste anvendelse af ens ingrediens eller produkt, forklarer konsulent Line Ahm Mielby.

Mindre sukker og flere fibre

En del af produktudviklingen gik desuden ud på at mindske sukkerindholdet så meget som muligt. Vi erstattede derfor glukosesirup med en sukkerfri sirup med højt fiberindhold.

Resultatet for projektet er en knasende snackbar overtrukket med chokolade, som altså både er sund, har anti-inflammatoriske egenskaber og er velsmagende.

Udviklingsprojektet af snackbaren er en del af forskningsprojektet ”Innovative Fermbiotic Foods with Antiinflammatory Properties”, som Teknologisk Institut i snart tre år har været en del af, og som er støttet af Eurostars. Projektet afsluttes i udgangen af dette år.

Få hjælp til din produktudvikling

Vil du vide mere, have sparring på et nyt produkt og bruge vores test- og forskningsfaciliteter så kontakt Hanne Bjørn Nedergaard, specialist på Teknologisk Institut, på telefon +45 72 20 17 26 eller på mail hbjh@teknologisk.dk.

Du kan også læse mere om samarbejdet her.