Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Planteanaloger til kødprodukter

Lise  Nersting

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 68.

Planteanaloger til kødprodukter

Fagbladet ”Global Meat” afholdt i sommeren 2019 konferencen ”The future of plant-based proteins” i Amsterdam med omkring 125 deltagere, heriblandt en repræsentant fra DMRI. Deltagerne kom fra både videnskabelige institutioner, virksomheder i kød- og plantebranchen samt forskellige interesseorganisationer.

 

Hvad skal produkterne hedde?

Det overordnede indtryk fra konferencen var, at langt hovedparten af de produkter, der produceres ud fra plantebaserede proteiner, er analoge til kødprodukter som burgere, pølser og farsvarer. Kun få produkter markedsføres uden reference til de klassiske kødprodukter. Forklaringen er angiveligt, at det er lettere at sælge ”kendte” produkter, samt at produkterne appellerer til dem, der gerne vil skære ned på deres kødforbrug uden at forlade den kendte madkultur.

Det kan derfor blive et problem for de plantebaserede kødalternativer, at man i EU angiveligt arbejder på, at produktnavne som pølser, hamburgere, bøffer m.fl. kun må anvendes for produkter indeholdende kød. På sigt forventes det dog, at der vil komme nye typer af produkter i handlen, som ikke refererer til kød, i takt med at madkulturen ændres.

 

Hvem spiser kødanalogerne?

Karine Chartier, fødevareanalytiker, Rabobank viste, at andelen af flexitarer (person, der min. 3 dage om ugen ikke spiser kød) og veganere er steget væsentligt i de senere år. Der er stor forskel mellem de europæiske lande, og især i UK er der mange veganere og flexitarer.

Om end det gennemsnitlige årlige kødforbrug pr. person i Europa er faldet fra 57,4 kg i 2013 til 54,0 kg i 2018, så er forbruget af planteproteiner i de tilsvarende år kun er steget fra 0,1 til 0,2 kg per person. Så noget tyder på, at det samlede proteinindtag i EU falder.

Kevin White, redaktør på The Grocer Magazine, bekræftede, at Storbritannien er førende med hensyn til andelen af flexitarer og veganere, hvilket gør det Britiske marked til et oplagt valg når der testes nye produkter baseret på planteproteiner. I Storbritannien beskriver ca. 25% af de 18-24-årige sig selv som veganere, vegetarer eller pescetarer (fisk), mens 25% af de 55-64-årige siger, de vil spise mindre kød de næste 12 måneder. Der er dog stadig en stor procentdel, der angiver, at vegansk baseret kost ikke smager godt. Samtidig spores en stigende bekymring hos forbrugerne om, hvorvidt planteproteinprodukter faktisk er så bæredygtige, som det hævdes.

David Welch, The Good Food Institute påpegede, at selvom andelen af veganere og flexitarer forventes at stige, så vil der også være en stigning i forbruget af alle kødtyper på verdensplan. Han refererede til en undersøgelse fra analysefirmaet Dataessential, der viste, at en af de væsentligste barrierer for at spise planteprotein var smagen, som 34% af forbrugerne mente var ”dårlig”. I gennemsnit mente kun omkring 10%, at plantebaserede kødanaloger smagte lige så godt som de traditionelle kødprodukter. Han konkluderede, at de væsentligste udfordringer for kødanalogerne således er, at produkterne kan være tørre, have bismag, samt at teksturen ofte ikke er optimal. Uagtet at David Welchs analyse lyder plausibel, bør det bemærkes, at han kommer fra ”The Good Food Institute”, der aktivt promoverer idéen om kunstigt kød som løsningen på fremtidens kødforsyning.   

 

For mange ”me-too” produkter?

Luisa Gibbons fra Cubo Innovation, en virksomhed der tilbyder hjælp til udvikling af nye plantebaserede produkter, stillede spørgsmålstegn ved, hvor mange kødanaloger til fx hamburgere og andre kødprodukter der er behov for. Der er ikke plads til alt for mange ”me-too” produkter, så produktudviklerne må udvikle reelle produktnyheder.

Hun rejste i øvrigt en bekymring for alle de ingredienser, der tilsættes analogerne for at opnå kødlignende produkter. Nogle køderstatningsprodukter er ikke objektivt set sunde, indeholder en række højt forarbejdede ingredienser og mærkes med adskillige E-numre. Hun pegede på, at man ved at anvende en blanding med 50% kød og 50% planteprotein kan undgå mange af tilsætningsstofferne.

Endelig pointerede hun, at det er vigtigt at kende sin målgruppe rigtigt godt. Der er i dag mange variationer inden for de grupper, der enten ikke spiser kød eller spiser en mindre mængde kød. Hun refererede til en af CUBO’s egne undersøgelser blandt 37.000 forbrugere, der viste, at mens 39% betegnede sig selv som kødspisere, så var 21% kødspisere, der forsøgte at spise mindre kød, 15% flexitarianere, 10% vegetarer og 4% veganere. Tilmed var motivationen for at spise mere plantebaseret en kombination af flere faktorer, herunder sundhed, vægttab, dyrevelfærd og miljø. Så det er ikke nødvendigvist blot et spørgsmål om alt eller intet, når man laver produkter med planteprotein.

 

Fremtiden

Det bør holdes for øje, at plantebaserede alternativer til kød aktuelt udgør under 1% af kødmarkedet. Men med de store forandringer, der ventes som følge af stigende befolkningstal og (dermed) klimarelaterede problemer, følges udviklingen med interesse af kødbranchen. Og dermed af DMRI.