Kristoffer  Ulbak

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 27.

1. Introduktion

Introduktion: Projekt DAMP er verdens første klimatilpasningsanlæg, der håndterer regnvand lokalt udelukkende ved fordampning. Anlægget er realiseret i den almennyttige boligbebyggelse Pileparken 6 afdeling 21, en del af Arbejdernes Boligselskab i Gladsaxe – en bebyggelse med 117 boliger. 

Projektet er udviklet i perioden 2017–2026 i et tværfagligt samarbejde mellem Gladsaxe Kommune, Arbejdernes Boligselskab, Novafos, Teknologisk Institut, Københavns Universitet, BYspektrum og Amphi Consult – med støtte fra Realdania og EU's Horizon 2020-program (euPOLIS). 

Hvorfor fordampning? I tætte byområder med lerjord og høj grundvandsstand er nedsivning af regnvand sjældent en mulighed. Traditionelt håndteres regnvandet ved at lede det til kloakken, men med stigende nedbørsmængder er denne løsning under pres. Fordampning er en naturlig del af vandets kredsløb, men har hidtil været et overset potentiale i den danske klimatilpasningsindsats. 

Projekt DAMP adresserer dette videns hul ved at demonstrere, at regnvand kan håndteres lokalt ved at fordampe det – i stedet for at lede det væk eller lade det nedsive i jorden. Fordampning udnytter den naturlige energi i vind og sol til at fjerne regnvand fra boligområdet, helt uden afledning. 

Fordampningshaven: Fordampningshaven i Pileparken 6 er et sammenhængende anlæg, der kobler forskellige typer fordampningselementer i et modulært system. Anlægget er bygget op omkring fire grundkomponenter: opsamlingssø og engbassin, åbne vandrender, et tryksat rørsystem med pumper og buffertank samt en række fordampningselementer – herunder Nature Impacts grønne vægge, Pilebygvægge, træplantekumme og engbassin. 

Fordampningselementerne er integreret i en rekreativ have med legeplads, boldbane, grillplads og opholdssteder. Haven er designet som et sammenhængende rekreativt byrum, hvor klimatilpasning og hverdagsliv går hånd i hånd.