Kristoffer  Ulbak

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 30 27.

2. Det samlede anlæg

Vandets vej gennem anlægget: Fordampningssystemet opsamler regnvand fra tilsluttede tagflader samt nedbør, der falder direkte på anlæggets overflader. Vandet ledes via åbne vandrender ved gravitation til søbassinet – anlæggets laveste punkt og centrale vandlager. 

Fra søen pumpes vandet til en buffertank i kælderen under den centrale boligblok. Buffertanken er forbundet med alle elementer i systemet og kan sende vand til tre typer fordampningselementer samt engbassinet. Styringen foregår via elektroniske ventiler, der kontrolleres fra et kontrolpanel i kælderen. 

Hvert fordampningselement danner ramme om eller understøtter rekreative funktioner i haven: de grønne vægge skaber læfyldte opholdssteder, engen understøtter biodiversitet og indbyder til naturoplevelser, og pilebygvæggene afskærmer den centrale grillplads. Fra engen kan vand lukkes ud via en naturlig bæk og en vandtrappe, hvor det bliver et rekreativt element i miljøet omkring legepladsen, inden vandet når tilbage til søen. 

Det intelligente styringssystem: Anlægget styres fra kælderen via et kontrolpanel med elektroniske ventiler. Vand fra søen pumpes til en buffertank, hvorfra det fordeles til de enkelte fordampningselementer efter behov. Et omfattende netværk af sensorer – leveret og vedligeholdt af SmartBrønd – indsamler data om vandmængder og flow, klimaparametre (nedbør, temperatur, luftfugtighed, vindhastighed, solindstråling) samt jordforhold. SmartBrønds dashboard muliggør løbende overvågning og alarmer ved unormal drift. 

Modulær anlægsstrategi: Anlægget er bygget op efter en modulær anlægsstrategi: sammenkoblede hydrauliske elementer, der kan opskaleres med flere elementer af samme type. På nuværende tidspunkt er kun etape 1 anlagt. Et fuldt udbygget anlæg (fase 2) vil bestå af fem bassiner (tre engbassiner og to søer) og tilslutte samtlige tagflader i bebyggelsen. 

Permeable befæstelser: Alle befæstede arealer i anlægget er permeable – udført i tegl, slotsgrus og gummi – så regnvandet trænger igennem befæstelsen og siver ned i terrænet fra bærelaget.