
Bæredygtigt indeklima og energiforbrug i bygninger
Projektstart: Januar 2025. Forventet projektafslutning: December 2028.
Nyt projekt sætter fokus på, hvordan bæredygtigt indeklima og energiforbrug kan indtænkes på erhvervsuddannelserne, så fremtidens VVS’ere og elektrikere kan bidrage til at understøtte den grønne omstilling.
Teknologisk Institut gennemfører i samarbejde med Craft Nation og Center for IT i Undervisning et udviklingsprojekt, støttet af Villum Fonden, der har til formål at styrke fokusset på bæredygtigt indeklima og energiforbrug i bygninger.
Bygninger tegner for 45% af det nationale energiforbrug, og byggeriet spiller derfor en central rolle i at nå Danmarks politiske mål om at reducere CO2-udledningen med 70% fra 1990 til 2030. En reduktion i CO2-udledninger fra byggeriet bør dog ikke komme på bekostning af brugere af bygningers generelle trivsel og komfort, hvorfor dette projekt har fokus på balancen mellem de to parametre.
Projektet gennemføres i perioden januar 2025 – december 2028, hvor undervisere, lærlinge og virksomheder løbende inddrages for at sikre det rette fokus og understøtte det gode samarbejde.
I den første fase af projektet, er der gennemført en antropologisk analyse af, hvilke behov der er for at udvikle faglige kompetencer og uddannelsesforløb for både undervisere, lærlinge og virksomheder indenfor el og VVS, som forbedrer indeklimaet og reducerer energiforbruget i bygninger. Behovsanalysen udgør fundamentet for det videre arbejde med kompetenceudvikling af undervisere, samarbejdsnetværk og udvikling af masterclasses til både undervisere, lærlinge og virksomheder.
Den antropologiske behovsanalyse viser blandt andet, at der er behov for at:
Læs mere i den samlede rapport om behovsanalysen her: