Billig og miljøvenlig renseteknologi skal fjerne multiresistente bakterier fra hospitalsspildevand

Caroline Kragelund Rickers

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 29 40.

REBAHS projekt container

Billig og miljøvenlig renseteknologi skal fjerne multiresistente bakterier fra hospitalsspildevand

Multiresistente bakterier i hospitalsspildevand udgør en risiko for både vandmiljø og arbejdssikkerhed på renseanlæggene. I projektet REBAHS udvikler forskere og teknologileverandører en billig og miljøvenlig renseløsning, der gør det muligt at fjerne over 90% af de multiresistente og sygdomsfremkaldende bakterier, inden de ledes videre fra hospitalet til renseanlægget.

Fleksibelt, sensorstyret desinfektionskoncept

Formålet med projektet er at hjælpe Norlex Systems A/S (der har skiftet navn til Alumichem) med at designe et fleksibelt sensorstyret desinfektionskoncept, der vil nedbringe indholdet af resistente bakterier i hospitalsspildevandet, inden det kommer til renseanlægget.

Teknologisk Institut har i samarbejde med Krüger, DTU og flere vandselskaber tidligere dokumenteret, at det både miljømæssigt og økonomisk er hensigtsmæssigt at behandle hospitalsspildevand decentralt på renseanlægget, da absolut den største del af medicinrester bliver udskilt i hjemmene. Imidlertid udgør multiresistente bakterier i spildevand fra hospitaler en sundhedsmæssig risiko for blandt andet kloakarbejdere og personalet på renseanlæggene, da forekomsten af disse bakterier er meget højere i hospitalsspildevandet. Desuden bør udslip af multiresistente bakterier til miljøet minimeres.

Råspildevandet vil med den nye teknologi kunne håndteres uden forøget risiko for kloakarbejderne – også ved tilstedeværelse af et supersygehus.

Konceptet skal kunne tilpasses de individuelle forhold på hospitalerne, hvor der er forskel på kloakforholdene – hvilket igen har indflydelse på, hvilken desinfektionsstrategi der anvendes.

Pereddikesyre

På nuværende tidspunkt findes meget ineffektive desinfektionsmetoder til fjernelse af resistente bakterier i spildevand. Man kan tilsætte meget høje doser af klor eller varme vandet op inden det forlader hospitalet. Metoderne er dyre og kan have uhensigtsmæssige konsekvenser. Derfor tager dette projekt udgangspunkt i rensning med pereddikesyre, som er både billigt og miljøvenligt.

Forsøg med reaktionstider

Kloakforholdene på det enkelte sygehus har indflydelse på, hvor meget pereddikesyre der skal anvendes for at rense effektivt, og hvor længe stoffet har mulighed for at virke i spildevandet (reaktionstid).

Nogle sygehuse har en direkte spildevandsledning til renseanlægget. Her kan man anvende en mindre dosis pereddikesyre, fordi pereddikesyren har god tid til at reagere, mens vandet løber til renseanlægget. Hos andre hospitaler løber vandet hurtigt sammen med andet kloakvand fra byen. Her skal desinfektionen være afsluttet, når vandet forlader matriklen – det vil sige i løbet af ganske få minutter. Her kræves der højere koncentrationer af pereddikesyre.

I løbet af projektet screener Teknologisk Institut og DTU flere typer af spildevand for at dokumentere, hvor effektiv pereddikesyren er under forskellige reaktionstider. Forsøgene foretages med udgangspunkt i bakterier, der er resistente over for ciprofloxacin alene (antibiotikum til udvikling af metoden) og over for ciprofloxacin i kombination med andre typer antibiotika, altså multiresistente bakterier (validering af den udviklede metode).

Afprøvning af sensorer

For at kunne udvikle et styringssystem, der tilpasser doseringen til de individuelle forhold på hospitalet, vil forskellige sensorløsninger blive afprøvet i løbet af projektet.

Design af skitsekoncept

På baggrund af projektets samlede resultater skal der designes et fuldskala-desinfektionskoncept med den indbyggede fleksibilitet, der gør, at det kan tilpasses de enkelte sygehuses individuelle forhold. Til kommunerne udvikles samtidig en matrice, som alt efter scenariet vil anbefale den bedst egnede teknologi.

Understøttede verdensmål

Verdensmål 3, Sundhed og trivsel   FN Verdensmål 6   Verdensmål 14, Livet i havet

 

Projektet REBAHS – Desinfektion af resistente bakterier i hospitalsspildevand – er et samarbejde mellem Teknologisk Institut, DTU Miljø, Norlex Systems A/S, Hillerød Forsyning A/S, SK-Forsyning A/S og Hjørring Vandselskab. Projektet bygger videre på et InnoBooster-projekt (Desinfektion af antibiotika-resistente mikroorganismer i hospitalsspildevand), som har dokumenteret desinfektionsteknologiens potentiale.

Projektet er støttet af MUDP-ordningen under Miljøstyrelsen.

 

FAKTA

Resistens og multiresistens

Resistente og multiresistens bakterier er bakterier, der har udviklet modstandsdygtighed over for de antibiotika, vi udsætter dem for. Bakterierne i vores tarmsystem søger som del af deres overlevelsesmekanisme at opnå resistens over for den pågældende medicin. Når bakterierne samtidig er resistente over for mere end en type antibiotika, kaldes de multiresistente. Hvis sygdomsfremkaldende bakterier er resistente, bliver det sværere at behandle infektioner.

Medicinrester i spildevand

96% af alle medicinrester i spildevand kommer fra almindelige husholdninger. Kun 4% udledes fra hospitalerne. Medicinresterne udledes i spildevandet, når vi går på toilet – sammen med de resistente og multiresistente bakterier, som er opstået i kroppen. Særligt på hospitalerne er risikoen for at udvikle multiresistente bakterier særligt høj, fordi patienterne lider af alvorlige sygdomme, der ofte kræver flere typer medicin med stærke virksomme stoffer. Tidligere forsøg har vist, at mængden af multiresistente bakterier i hospitalsspildevand er 40-270 gange højere end i spildevand fra husholdninger.

Pereddikesyre

Pereddikesyre er et svagt oxidationsmiddel, som under reaktionen bliver omdannet til vand og eddikesyre, som bakterierne på renseanlægget kan spise. Det er dermed et miljøvenligt oxidationsmiddel, der ikke belaster miljøet med kemikalier.