Digitalisering kan hjælpe dig med at pante din næste kaffekop

Flere danske iværksættere tager kampen op mod engangsemballage og tilbyder genbrugelige alternativer i stedet. Hvis deres ambition om et nationalt pantsystem for emballage skal opfyldes, bliver digitalisering nøgleordet. Teknologisk Institut har udviklet en prototype til en digital platform, ReTAC, der skal hjælpe den cirkulære økonomi på vej.

Danskernes takeawayforbrug er i perioden 2016-2019 steget med ca. 25%^[1], og hvert år bruges 300 millioner plastikkrus og 150 millioner fødevarebokse til mad, lyder det i en rapport fra Miljøstyrelsen fra 2020^[2]. Derfor er der startet flere virksomheder, som tilbyder restauranter, caféer og takeawayleverandører et genbrugeligt alternativ til engangsemballage. Her tilbydes vaskbare kaffekopper, madkasser og pizzabakker m.m., hvor forbrugeren for en pantsum kan benytte den genbrugelige emballage og returnere den til en partnercafé. Herefter tilbagebetales panten, og emballagen vaskes. Disse initiativer er opstået for at imødegå det udvidede producentansvar for emballage, der træder i kraft i 2025.

Digital platform til at fremme genbrug 
For at udbrede pantsystemets returneringspunkter i byrummet mest muligt kræver det billige returstandere. Pantautomaterne, som vi kender fra supermarkederne, er omkostningstunge og kan pga. deres komplekse hardware ikke holde til det danske vind og vejr. Hvis et mere simpelt alternativ skal indføres, kræver det teknologier, der kan udbetale pantværdien til forbrugeren og samtidig sikre, at emballagen er korrekt afleveret. Her har Teknologisk Institut, i et projekt støttet af Uddannelses- og Forskningsstyrelsen, udviklet en prototype til et digitalt system, ReTAC: Reusable Take-Away Containers. Det er en webbaseret software til smartphonen, som kan registrere pantemballagens unikke kode og udbetale pantværdien digitalt. Den unikke kode bliver deaktiveret efter registrering og aktiveres efterfølgende først under vaskeprocessen, så der ikke kan udbetales pant for den samme emballage flere gange. Det er også først efter vaskeprocessen, pantudbetalingen finder sted, så man kan ikke ”pante hjemmefra”.

Panten er ikke tilknyttet forbrugeren, der køber emballagen, så fx pantsamlere kan returnere andres emballage. Med ReTAC-platformen går man fra tjek og udbetaling af pant ved store pantmaskiner til håndholdte smartphones.

For at kunne udbrede pantsystemet for genbrugsemballage skal det ikke være til for stort besvær for forbrugere og takeawayleverandører. Derfor kræves der ingen registrering eller app-download på købstidspunktet, hvorved både forbruger og takeawayleverandør sparer tid, og der undgås entrance barriers, som kan forhindre tilvalget af genbrugsemballage.

Affald + data = ressourcer
Udbyderne af genbrugelig emballage baserer deres forretningsmodeller på at cirkulere produkter i et loop, som inkluderer restaurationer, forbrugere og vaskeri. At administrere dette kræver indsigt i produktflowet. Udbyderne af genbrugelig takeawayemballage kan gennem ReTAC-platformen få indsigt i vigtige KPI’er for deres emballage. Her kan de se returprocent, hvor i genbrugsloopet deres emballage befinder sig og returstandernes kapacitetsstatus m.m. Via de unikke, krypterede QR-koder kan systemet spore den enkelte emballage, så man får mest mulig indsigt i sine produkter.

Gennem de data, som ReTAC frembringer, kan der optimeres logistikmæssigt ift. afhentning fra returpunkterne, indsamles dokumentation for hygiejne ved at verificere, at emballagen er nået forbi vaskefaciliteterne, og opsamles viden om forbrugeradfærd til optimering af fx returstandernes placering.

Fremtidens teknologier til cirkulær økonomi
Med klimakrise og forsyningskæder under pres er cirkulær økonomi en vigtig forudsætning for at bruge færre ressourcer og cirkulere dem inden for landets grænser. Det åbner op for nye forretningsmodeller, som baserer på service frem for ejerskab af produkter, og i samspil med digitale teknologier kan potentialet vokse. Indtil videre er ReTAC-platformen på prototypeniveau, men der findes mange muligheder for at inddrage andre teknologier til optimering af forretnings- og miljøpotentialet for pantsystemet. Her kan fx kunstig intelligens (AI) bruges til optimering af opsamlingsruter eller Internet of Things (IoT) til optimering af returstanderne. Derudover kan metoden bag ReTAC-platformen tilpasses til genbrug af andre produkter i en B2B-værdikæde, et genanvendelsesloop eller noget helt tredje, hvor behovet for cirkulering og sporing af materialer er efterspurgt.

FAKTABOKS

Det nye Dansk Retursystem
I øjeblikket tilbyder over 100 partnercaféer genbrugelig emballage, men ambitionen burde være et nationalt, centraliseret pantsystem, hvor forbrugeren kan aflevere flere slags emballage i samme returstander og kun bruge én applikation til udbetaling; ligesom man kan returnere emballage fra både Pepsi og Coca-Cola i samme pantautomat i dag. Et standardiseret system bør muliggøre tilstedeværelsen af ubemandede returstandere i byrummet, så det ikke længere bliver restaurationernes ansvar at opbevare og udbetale pant, som det er i dag.

Det havde været oplagt at inkludere den genbrugelige emballage i det eksisterende pantsystem, som Dansk Retursystem tilbyder for emballage til drikkevarer, men det er desværre ikke muligt, da pantbekendtgørelsen ikke tillader andre emballagetyper end dem, vi kender i dag. Derudover er pantautomaterne designet til at knuse drikkevarebeholderne, så de kan omsmeltes og genanvendes til nye beholdere. I pantsystemet for takeawayemballage skal emballagen genbruges, dvs. vaskes, og ikke omsmeltes.