Dyrevelfærd på slagtedagen - AP1 Stressfri bedøvelse

Det vigtigste nye output er

Dataopsamling

Der er indhentet flere data i form af nye optagelser med bedre belysning. 

Metodevalg foretaget

Den typiske belægningsgrad under produktionsforhold gør det vanskeligt at vurdere bedøvelsesforløbet på individuelt niveau. Udgangspunktet for metodevalget er, at forløbet er vigtigst fra det tidspunkt, hvor dyrene reagerer på gassen og mens de stadig er ved fuld bevidsthed. Tilgangen i projektet vil være at opgøre, tiden fra dyrene begynder at reagere på gassen, og indtil til de ligger ned (uden at forsøge at rejse sig igen). Dette giver en indikation af, hvor længe dyrene er bevidste under bedøvelsesforløbet.

Graden af respons/adfærden, i den periode grisene står op i bedøveren, vil blive analyseret vha. algoritmer, der bestemmer graden af bevægelse. Dette fordi mange af de adfærdsmønstre, der typisk registreres som respons på bedøvelse i den videnskabelige litteratur, kommer til udtryk i form af øget bevægelse. De enkelte adfærds-elementer (fx bakke, flugtforsøg, bestigning) er ikke videnskabeligt vurderet efter alvorsgrad. Det er derfor ikke entydigt, hvilken adfærds- reaktion der er værst. Tilgangen vurderes derfor at kunne bruges til at afgøre om et forbedrende tiltag har haft en positiv effekt på henholdsvis bedøvelsesforløbet/graden af respons og/eller giver en reduktion af forløbets varighed.

Den næste store aktivitet i projektet er

•Manuel dataopgørelse af videodata

•Opgørelser af dyrenes aktivitetsniveau vha. algoritmer og analyse af forløbene.

Det vigtigste nye output er, at der er gennemført optagelser i én gondol i bedøveren på 6 forskellige slagtedage. De pågældende dage er der opsamlet data og viden om relevante forhold på testdagene, såsom leverandørforhold, temperatur mv.

Ydermere er der efterfølgende lavet CO2-målinger i bedøveren mhp. at få viden om koncentrationsstigningen under nedsænkning af dyrene. Vurdering af data og databehandling er i gang. 

Den næste store aktivitet i projektet er at få konkretiseret hvilke(n) metoder, der er bedst egnet til at vurdere bedøvelsesforløbet ud fra de indhentede data. Mulighederne analyseres, herunder undersøges også muligheden for at bedømme dyrenes aktivitetsniveau automatisk vha. algoritmer.

Grundet belægningsgraden i gondolerne, under normale produktionsforhold, er det vanskeligere at anvende den tilgang, der ofte ses anvendt under eksperimentelle forhold i litteraturen, hvor forskellige adfærdsparametre optælles på individuelt niveau.

Det vigtigste nye output er, at procedure og sikkerhedsforhold er afstemt med værtsslagteriet. Der er gennemført testoptagelser i bedøveren, og udstyret (kamera, belysning mm.) er efterfølgende tilpasset de aktuelle forhold. Der er udarbejdet forsøgsplan for indhentning af data og viden om relevante forhold på testdagene, såsom leverandørforhold, temperatur mv.

DMRI er på baggrund af de første testoptagelser i gang med at analysere, hvilken metode/kombination af metoder der er bedst egnet til vurdering af bedøvelsesforløbet.

DMRI er i gang med at undersøge muligheden for evt. at supplere med relevante fysiologiske målinger på grisene (til at validere videofund). Bl.a. har der været drøftelse med eksterne producenter af måleudstyr, der kunne være relevante.

Den næste store aktivitet i projektet er at få indhentet data vha. det tilpassede udstyr og få igangsat opgørelsen af de indhentede data til vurdering af bedøvelsesforløbet.

Det vigtigste nye output er, at der har været afholdt følgegruppemøde med gennemgang og afstemning af arbejdsplanen for projektet. Første skridt i projektet er at undersøge niveauerne af aversiv adfærd og eksitationer under CO2-bedøvelse på et dansk slagteri under produktionsforhold (som case).

Forsøgsplanlægningen er igangsat, herunder afklaring af sikkerhedsforhold i forbindelse med opsætning af kamera i bedøveren, samt test og klargøring af udstyr. 

Den næste store aktivitet i projektet er at få igangsat dataindsamlingen for at vurdere bedøvelsesforløbet på værtslagteriet. Som det første skal der udarbejdes en beskrivelse af metode til vurdering af bedøvelsesforløb. Vurderingen skal ske med udgangspunkt i videnskabelig tilgængelig viden og ved at benchmarke niveauerne, så godt som muligt, med de alternative gasser/gas-kombinationer, der er beskrevet i litteraturen.