Dyrevelfærd på slagtedagen - AP1 Stressfri bedøvelse

Rikke  Bonnichsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 82.

animal welfare definition

Dyrevelfærd på slagtedagen - AP1 Stressfri bedøvelse

2023

Målene med AP 1 er at klarlægge hvorvidt og i givet fald hvilke stresspåvirkninger, der kan resultere i et forringet bedøvelsesforløb, og komme med praktiske løsninger til at reducere disse stresspåvirkninger. Der skal derfor udføres objektive adfærdsobservationer under bedøvelsesforløbet (under gaseksponering) i driftssituationen.

Projektstatus 4. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at

•Dataanalysen er i gang.

•Betydningen af antal af grise i en bedøvelsesgondol på bedøvelsesforløbet er undersøgt.

•Dette er sammenholdt med en simulering, der illustrerer den effekt, der vil være alene fordi, sandsynligheden for en hændelse stiger, jo flere individer, der er tilstede.

•Analysen viser, at når der er flere grise i gondolen, tager det længere tid, inden de taber balancen og lægger sig ned.

•Derudover er der en analyse i gang, der undersøger, i hvilken grad antallet af grise i gondolen har betydning for dyrenes reaktion på bedøvelsesgassen frem til, at de lægger sig. Hertil anvendes metoden til automatisk summering af dyrenes bevægelse, som er udviklet i projektet.

Den næste store aktivitet i projektet er:

•Verificering og publikation af resultaterne.

•Yderligere analyser af tidligere indhentet data mhp. at finde indikationer på sammenhænge mellem forudgående stressforhold og bedøvelsesforløbet.

•Projektet fortsætter i 2024.

4stre

Projektstatus 3. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er:

Metode til at gradbøje grisenes respons på gassen vha. algoritmer, der summerer bevægelsesvektorer, er anvendt på 227 bedøvelsesforløb. Metodeverificering pågår, og yderligere tests er nødvendige.

Foreløbigt vurderes det, at metoden vil kunne bruges til en overordnet bedømmelse af et bedøvelsesforløb. Altså vurdere hvorvidt forløbet forbedres ved at fjerne forudgående stressorer. Og dermed vil metoden kunne anvendes til effektvurderinger fremadrettet.

Den næste store aktivitet i projektet er:

Arbejdet foregår ud fra følgende prioritering i 2023:

• at optimere metoder til objektiv vurdering af bedøvelsesforløb.

• at analysere eksisterende data for at 1) finde indikationer på sammenhænge mellem forudgående stressforhold og betydningen på bedøvelsesforløbet. 2) få viden ift. hvilke supplerende data, der skal indhentes, og hvordan det bedst tilrettelægges i praksis.

• søge om forlængelse af projektet i 2024

stres3

Projektstatus 2. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at

•Der er lavet manuelle opgørelser af en delmængde af de indhentede videodata. Her er tiden, fra dyrene begynder at reagere på gassen i gondolen, og indtil til de lægger sig ned, opgjort. Der er lavet registreringer for et tilstrækkeligt antal bedøvelsesforløb til at konkludere, at under produktionsforhold går der i gennemsnit 20 sekunder, fra grisene registrerer gassen, og indtil de er så påvirkede, at de taber evnen til at stå. Data er kun fra ét værtsslagteri, men det vurderes, at de øvrige større danske slagterier, der bedøver med CO2, har sammenlignelige procedurer.

•Ved gennemgangen af videomaterialet ses desuden stor variation i dyrenes respons på gassen. Der ses bl.a. eksempler på forløb med begrænset respons, inden dyrene er så langt nede i bevidsthedsniveau, at de taber balancen. Dette understøtter hypotesen om, at forløbet kan optimeres ved at eliminere væsentlige stressorer forud for bedøvelse.

Det har været en mere tidskrævende proces end forventet at klargøre videoklip, sikre kalibrering af metoden og lave registreringerne manuelt. Derfor er der udviklet en metode, der automatisk opdeler og klargør videoklip efter behov. Fremadrettet er dette en tidsbesparelse.

Den næste store aktivitet i projektet er, at

•Der arbejdes videre på at optimere metoden til automatisk at detektere dyrenes bevægelse i gondolen. Metoden skal anvendes som mål for dyrenes respons.

•Det forsøges at udvikle en automatisk måling af, at dyrene begynder at reagere på gassen, og at de taber balancen.

stres2

Projektstatus 1. kvartal 2023

Det vigtigste nye output er, at

•Der pågår opgørelse af videodata, hvor de adfærdsmønstre, det er muligt at opgøre manuelt af dyrene under produktionsforhold, opgøres. 

•Metoden til at detektere bevægelse i bedøveren vha. algoritmer videreudvikles. Metoden skal bruges til at vurdere bedøvelsesforløbet ved at se på dyrenes respons ud fra deres bevægelser. Denne tilgang  vurderes at være anvendelig til at afgøre, om et forbedrende tiltag har haft en positiv effekt på henholdsvis bedøvelsesforløbet/graden af respons og/eller giver en reduktion af varigheden af forløbet.

•Relevante stressorer er identificeret via. litteratur, slagteribesøg og drøftelse med slagteriansatte. Projektet fokuserer på at få skabt en bred viden fremfor at teste effekten af at reducere enkeltstående stressorer. Særligt ved at udnytte det data, der er tilgængeligt allerede samt indhente supplerende data efter behov.

Den næste store aktivitet i projektet er, at

•Optimere metoden til at detektere bevægelse ved at opgøre bevægelserne på enkeltdyrsniveau. Metoden skal være tilstrækkelig uddragende til at kunne teste effekten af stressende forhold på bedøvelsesforløbet.

stress23

2022

Formål:

Målet med AP1 er at identificere faktorer, der har betydning for grises stressniveau forud for bedøvelse, og undersøge, hvordan grise udsat for håndtering uden disse faktorer reagerer på CO2-bedøvelse.

Projektstatus 4. kvartal 2022

Det vigtigste nye output er

Dataopsamling

Der er indhentet flere data i form af nye optagelser med bedre belysning. 

Metodevalg foretaget

Den typiske belægningsgrad under produktionsforhold gør det vanskeligt at vurdere bedøvelsesforløbet på individuelt niveau. Udgangspunktet for metodevalget er, at forløbet er vigtigst fra det tidspunkt, hvor dyrene reagerer på gassen og mens de stadig er ved fuld bevidsthed. Tilgangen i projektet vil være at opgøre, tiden fra dyrene begynder at reagere på gassen, og indtil til de ligger ned (uden at forsøge at rejse sig igen). Dette giver en indikation af, hvor længe dyrene er bevidste under bedøvelsesforløbet.

Graden af respons/adfærden, i den periode grisene står op i bedøveren, vil blive analyseret vha. algoritmer, der bestemmer graden af bevægelse. Dette fordi mange af de adfærdsmønstre, der typisk registreres som respons på bedøvelse i den videnskabelige litteratur, kommer til udtryk i form af øget bevægelse. De enkelte adfærds-elementer (fx bakke, flugtforsøg, bestigning) er ikke videnskabeligt vurderet efter alvorsgrad. Det er derfor ikke entydigt, hvilken adfærds- reaktion der er værst. Tilgangen vurderes derfor at kunne bruges til at afgøre om et forbedrende tiltag har haft en positiv effekt på henholdsvis bedøvelsesforløbet/graden af respons og/eller giver en reduktion af forløbets varighed.

Den næste store aktivitet i projektet er

•Manuel dataopgørelse af videodata

•Opgørelser af dyrenes aktivitetsniveau vha. algoritmer og analyse af forløbene.

Forskellige adfærdsparametre optælles på individuelt niveau.

stresfri

opgørelsen af de indhentede data til vurdering af bedøvelsesforløbet.

stres2

 

gris