Dyrevelfærd på slagtedagen - AP2 Forbedringer af den automatiske drivgang

Det vigtigste nye output er, at

•Der er gennemført test af at ændre indstillingerne i den automatiske drivgang. Flere forbedrende ændringsparametre, både relateret til hastigheden og til måden, hvorpå dyrene drives frem, er afprøvet.

•Hypotesen var oprindeligt, at overkapaciteten, illustreret vha. en simulering, kunne udnyttes til at forbedre flowet - uden at nedsætte slagtehastigheden. Ved test ser det ud til, at en langsommere fremdrivning forbedrer dyrevelfærden. Dog var der flere start/stop situationer end forventet og uventede situationer, hvor det var nødvendigt at opretholde en stor overkapacitet i produktionen. Derfor var det ikke muligt at opretholde de ændrede indstillinger med lavere hastighed.

•Det er lykkedes at gennemføre en indstillingsændring, hvor låger fra foldstrengene venter med at åbne, til der er god plads til dyrene i drivgangen. Herved undgås, at dyrene løber tilbage i stalden og ikke er klar, når de skal drives frem. Ændringen har ifølge værtslagteriet givet et bedre flow ud af stalden og mere ro.

Den næste store aktivitet i projektet er, at

•Der laves en databaseret effektvurdering af den ændring, der er foretaget, når grisene lukkes ud til drivgang.

•I regi af AP1 samles op på, hvordan de uventede forhold (fx start/stop situationer) skal adresseres. Det vurderes, at et visionssystem i sig selv ikke vil være tilstrækkeligt. En mulighed er at kombinere vision med en algoritme, der beregner kapacitet løbende, så lågerne kører ”just in time” og hele tiden med mindst mulig hastighed. En anden mulighed er at forsøge at opnå et mere kontinuerligt flow på både i stald og på slagtegang og derved reducere behovet for overkapacitet, så hastigheden kan nedsættes. Dette vil dog kræve en afsøgning af årsager til de typiske flaskehalse i stalden og på linjen.

De vigtigste nye output er, at:

•Der er udarbejdet en arbejdsplan, i samarbejde med udstyrsleverandøren, for at gennemføre ændringer af indstillingerne i den mekaniske drivgang. Målet med ændringerne er at få et bedre flow i drivgangen, der sikre bedre dyrevelfærd uden at påvirke kapaciteten.   

•Der er opsat supplerende kamera i drivgangen til at sikre, at effektvurderingen adresserer hele drivgangen.

De næste store aktiviteter i projektet er, at:

•Udstyrsleverandøren klargør om-programmering, laver test og opsætninger udenfor slagteriets åbningstid (uden grise i drivgangen).

•Der udarbejdes kommunikationsmateriale og formidles om projektets kommende tiltag til værtslagteriets medarbejdere. Når indstillingerne ændres, kan det nemlig påvirke medarbejdernes rutiner.

•Indstillingerne i drivgangen ændres i løbet af en hverdag i produktion. Produktionen og funktionen følges gennem dagen, og justeringer foretages efter behov.

•Der foretages optagelser i drivgangen (og bedøveren) i dagene op til, at indstillingsændringerne gennemføres og i dagene efter. Data analyseres efterfølgende ud fra det gemte materiale, når algoritmerne er klar.

•Algoritmeudvikling til effektvurdering færdigudvikles, og effektvurderingen gennemføres.

Det vigtigste nye output er, at resultaterne fra simuleringen udarbejdet i 2021 peger på, at man, ved at ændre indstillingerne i den mekaniske drivgang, kan forbedre flowet og dyrevelfærden uden nedsat produktions-flow. Planlægningen af en praktisk test på værtslagteriet, hvor indstillingerne i drivgangen bliver ændret, er i igangsat i samarbejde med udstyrsleverandøren. I planlægningen vil der blive taget højde for, at ændring af de automatiske drivlåger gennemføres med minimale gener for slagteriet.  

Algoritmeudvikling til effektvurdering af de kommende ændringsindstillinger er i gang, både ift. dyrevelfærd/flow i drivgangen og ift. effekt på bedøvelsesforløbet i henhold til AP1.

Den næste store aktivitet i projektet er, at der opsættes supplerende kameraer i drivgangen til at sikre, at effektvurderingen adresserer hele drivgangen. Når de nye kameraer er sat op, kalibreres data med en 3D-scanning af drivgangen. Optisk flow-algoritmer skal efterfølgende bruges til at sammenholde flokkens  bevægelsesadfærd med lågernes placering i drivgangen. Dette anvendes til at bestemme, om grisene bevæger sig i den ønskede retning. 

Det vigtigste nye output er, at

•Der har været afholdt følgegruppemøde med gennemgang og afstemning af arbejdsplanen. Trin 1 er at gennemføre en praktisk test/implementere de resultater, der er opnået vha. DMRIs simulering af drivgangen.

•Resultaterne fra simuleringen viser, at det antageligt – ved at ændre indstillingerne - kan lade sig gøre at styre den mekaniske drivgang mere dyrevelfærdsmæssigt og uden nedsat produktions-flow.

Projektet er blevet forlænget, og er nu en arbejdspakke (AP2) i SAF-projektet om dyrevelfærd på slagtedagen.

Den næste store aktivitet i projektet er, at

•Udarbejde en plan for gennemførelse af den praktiske test på værtslagteriet i samarbejde med Marel og værtsslagteriet. Herunder plan for omprogrammering af styringssystemet til de automatiske drivlåger samt for effektvurdering af de ændrede indstillinger ift. såvel dyrevelfærd/flow i drivgangen som effekt på bedøvelsesforløbet.