GeckoCIR: Cirkulær eftermontering til bæredygtig industrialisering

Xiaoru  Hou

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 23 93.

GeckoCIR: Cirkulær eftermontering til bæredygtig industrialisering

Dansk-kenyansk forskningsprojekt finansieret af DANIDA

1. april 2022 - 31. december 2026

GeckoCIR, ledet af KU, er et opfølgningsprojekt af Danida window2-projektet Gecko. GeckoCIR er et tværfagligt forskningsprojekt, der har til formål at udvikle cirkulære industrielle netværk og øko-industrielle parker i Kenya, og kernefokus er på upcycling af fødevaresidestrømme og udvikling af cirkulære business cases blandt fødevarevirksomheder. Udover det, vil GeckoCIR også forske dybere i andre upcycling-muligheder for industrielle sidestrømme, der kombinerer forretning, politik og naturvidenskab (bioraffinering, bioteknologi, fødevarer, kemi og materialeforskning).

TI vil som partner i dette projekt bidrage til kaskadeudnyttelse af sidestrømme, hvilket er nøglen til principperne for cirkulær økonomi, dvs. at opretholde ressourcer på deres højeste værdi gennem hele processen. Minimering af downcycling og højest mulig værdiskabelse vil blive undersøgt og evalueret. TI skal sammen med partnere fra Danmark og Kenya undersøge og udvikle processer for bl.a. udvinding af værdifulde bioaktive forbindelser såsom proteiner, kostfibre, antioxidanter ud af fødevaresidestrømme, og omdanne disse til sunde fødevarer samt andre værdiskabende produkter inden for biomaterialer eller biogødning.

Projektets resultater vil bidrage til en effektiv videnskabsbaseret metode til at skabe cirkulære knudepunkter i eksisterende industriområder i Kenya. Det langsigtede forskningsmål er at udvikle en algoritme for industriel symbiose, hvor det optimale match og samplacering af industrier kan vurderes som grundlag for design af højcirkulære hubs.

Projektleder: Københavns Universitet (KU), Danmark. Assoc. Prof. Maj Munch Andersen

Partnere i projektet:

  • Danmarks Tekniske Universitet (DTU)
  • Teknologisk Institut (TI)
  • University of Nairobi (UoN)
  • Jomo Kenyatta University of Agriculture and Technology (JKUAT)
  • African Center for Technology Studies (ACTS)
  • Kenya Association of Manufacturers (KAM)

Logo med 2 gekkoer med kenyansk flag i baggrundenDanidas logo