
Generelt om opsamling og genanvendelse - De seneste drikkevandsbekendtgørelser
Vælg side
De eneste konkrete regler om genanvendes af regnvand findes i Drikkevandsbekendtgørelsen og den siger:
Regnvand fra tage
§ 7. Regnvand opsamlet fra tage kan bruges til WC-skyl og tøjvask i maskine, jf. dog stk. 4.
Stk. 2. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for WC-skyl og tøjvask i maskine skal ikke overholde kvalitetskravene til drikkevand og er ikke underlagt krav om kontrolmålinger, jf. dog stk. 4.
Stk. 3. Anlæg til opsamling af regnvand fra tage til brug for WC-skyl og tøjvask i maskine skal være udført i overensstemmelse med gældende Rørcenter-anvisning udarbejdet af Teknologisk Institut.
Stk. 4. I institutioner og bygninger med offentlig adgang må brug af regnvand opsamlet fra tage til brug for WC-skyl kun ske med tilsynsmyndighedens tilladelse efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed. I institutioner og bygninger med offentlig adgang må regnvand ikke anvendes til tøjvask. Der kan ikke gives tilladelse til brug af regnvand til WC-skyl og tøjvask i institutioner for børn under 6 år, hospitaler samt plejehjem og andre institutioner for særligt følsomme grupper.
Stk. 5. Ejeren af en ejendom, hvortil der søges om tilladelse til brug af regnvand, jf. stk. 4, 1. pkt., skal over for tilsynsmyndigheden dokumentere, at kravene til vandkvaliteten ved bygningens taphaner til drikkevand kan opretholdes, når opsamlingsanlægget er i brug, herunder at ejendommens ledningsnet til BEK nr 810 af 18/06/2024 2 drikkevand er egnet til lavt vandforbrug. Ejeren skal sikre, at brugerne til enhver tid er informeret om, at der anvendes regnvand opsamlet fra tage, f.eks. ved opslag.
Stk. 6. Tilsynsmyndigheden kan efter drøftelse med Styrelsen for Patientsikkerhed træffe afgørelse om, at brug af regnvand, jf. stk. 4, skal ophøre, hvis det er nødvendigt for at sikre vandkvaliteten ved bygningens taphaner. Kapitel 2 Be
Rørcenteranvisningen om brug af regnvand til wc-skyl og tøjvask kan findes her:
(Mangler pdf)
https://www.bygningsreglementet.dk/media/l1qi502c/regnvand-a.pdf
Heri nævnes genanvendelsen af regnvand fra tage, til brug for WC-skyl og tøjvask, men igen berøres anden regnvand ikke og heller ikke hvad denne kan genanvendes til. I Tabel 1 findes oversigt over hvilke steder genanvendelse til WC-skyl og tøjvask er tilladt. Det anbefales at den samme tilgang benyttes ved genanvendelse af regnvand fra andre overflader og til andre formål.
Tabel 1: Oversigt over hvor det er tilladt at genanvende regnvand til wc-skyl og tøjvask. Genanvendelse til andre formål anbefales at benytte den samme tilgang. (Rørcenter anvisning, 2012). Ved myndighed menes myndighed, der udstiller udlednings- og nedsivningstilladelser.


På Miljøstyrelses hjemmeside (MST, 2021), nævnes opsamling af regnvand fra andre overflader af tag og hvad man skal være opmærksom på:
”Regnvand opsamlet fra tage er vurderet til at have en acceptabel vandkvalitet til toiletskyl og tøjvask i ejendomme, hvor der ikke er offentligt adgang.
Hvis regnvandet opsamles fra andre overflader end tage, er det vigtigt at være opmærksom på, hvilke andre parametre, der kan påvirke vandkvaliteten i forhold til, hvad det skal anvendes til. F.eks. ekskrementer fra dyr, affald eller oliespild fra biler. Koncentrationerne af disse parametre kan evt. undersøges ved hjælp af vandkvalitetsanalyser, som udføres af akkrediterede laboratorier.” (MST, 2021).