Kæmpedroner i landbruget skal være med til at redde vandmiljøet

Brug af tunge droner på op mod 200 kg kan blive nøglen til at reducere kvælstofudvaskning i dansk landbrug.

^{Støttet af Grønt Udviklings- og Demonstrationsprogram (GUDP)
Projektperiode: Juli 2026 – december 2027}

Det handler om timing.

Sår landmanden sine efterafgrøder i juli inden høst af kornet på marken, får de en tyvstart til at etablere stærke rødder, der suger overskydende kvælstof op fra jorden.

Bladgødsker han sine majs sent under blomstring, kan udbyttet øges med lavere mængder af tildelt kvælstof. 

Begge dele minimerer udvaskningen til vandmiljøet. Men ingen kan køre en stor traktor i våd jord eller en to meter høj majsmark uden at skade sine afgrøder.

Dronen løser disse dilemmaer.

Den flyver ganske enkelt over problemerne. Fra luften kan den så og sprøjte på det agronomisk mest optimale tidspunkt, uafhængigt af kørespor eller våd jord.

Banebrydende tung teknologi

For første gang i Danmark introducerer projektet N-Drone, ledet af Teknologisk Institut, metoder til såning af efterafgrøder og sen bladgødskning i majs med op imod 200 kg tunge droner. Teknologien gør det muligt at operere i stor skala til lavere driftsomkostninger end med traditionelle traktorer.

- Pointen er, at dronerne rykker ud nøjagtigt, når miljøeffekten er størst. Det giver bedre udnyttelse af gødningen og et højere udbytte til lavere omkostninger pr. hektar, siger Thomas Nitschke, seniorkonsulent og droneekspert på Teknologisk Institut.

Som noget nyt er de lovmæssige rammer nu på plads, så vores droneoperatør har generel tilladelse til at flyve med store droner til disse formål.

^{Foto: Foreløbigt resultat fra anlæg af demoparceller i oktober 2026. Til venstre ses de droneudsåede efterafgrøder. Til højre er der ikke sået efterafgrøder.}

Agilt svar på nye miljøkrav

Med den nye kvælstofregulering fra 2027 vokser behovet for fleksible løsninger, der forhindrer kvælstof i at skylle ud i fjorde og havmiljø og skabe iltsvind.

N-Drone bygger på internationale erfaringer, som nu tilpasses danske dyrkningsmæssige og klimatiske forhold. Når projektet slutter, skal løsningerne være klar til kommerciel brug på store arealer. Projektet vil også udvikle vejledningsmateriale og demonstrationer, som kan hjælpe landmænd med at implementere teknologierne.

- Vores mål er ikke kun at vise, at det kan lade sig gøre i praksis, men at levere en køreklar, økonomisk attraktiv løsning, som landmænd og maskinstationer kan tage i brug, siger Thomas Nitschke.

Partnere i projektet

• Teknologisk Institut (projektleder)

• Vestjyllands Andel

• Scandinavian Drone Solutions

• SEGES Innovation