Let og hurtig 3D-laserscanning til opmåling

Marc Podzimski Morgan

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 70.

3d top2

Let og hurtig 3D-laserscanning til opmåling

Hos DMRI Prototype Workshop® råder vi over en 3D-laserscanner, Creaform MetraSCAN 350, der kan anvendes til scanning og opmåling af emner fra størrelsen på et æble og op til en bil. Alle typer emner og materialer kan scannes, selv hvis de har sorte og reflekterende overflader.

Scanneren kan også anvendes til et mindre lokale eller område og bruges til at danne en 3D-model til brug for reverse engineering. Udstyret kan også anvendes til at opmåle et emne for at sammenholde det med en CAD-model.

Ofte er det svært at opmåle et emne tilstrækkeligt med konventionelt måleværktøj. Her er scanneren egnet, da den danner en nøjagtig 3D STL-model af emnet, som herefter kan anvendes til visualisering, reverse engineering eller opmåling, verificering og kontrol.

Vi kan scanne med en opløsning (polygonstørrelse) fra 0,2 til10 mm, og scanneren har en nøjagtighed indenfor 0,04 til 0,12 mm afhængig af forhold.

Helt generelt giver anvendelsen af 3D-laserscanneren den fordel, at man som kunde hos DMRI ultrahurtigt kan komme videre. Scanneren er håndholdt, og hos DMRI Prototype Workshop® er vi vant til hurtigt at analysere og iværksætte scanningsopgaverne, så den aktuelle opgave kan løses på kort tid.


Her kan 3D-scanneren eksempelvis anvendes:

  • Konstruktion af elementer til et område. Nøglepunkter scannes ind, hvorved der kan designes og konstrueres elementer, fx produktionsudstyr, der kan monteres helt uden tilpasning. På den måde undgår man besværlig og ikke-optimal tilpasning on-site, hvormed tiden med produktionsstop reduceres.
     
  • Reverse engineering. Et emne kan scannes ind og bearbejdes til en parametrisk model, der opfører sig som var den oprindeligt tegnet i Inventor, SolidWorks eller lignende. Modellen kan herefter editeres eller analyseres på samme måde som et emne tegnet fra bunden i disse programmer. Analyser kan f.eks. omfatte styrke-, termiske og flowberegninger. 

                                      hurtig skan 2
  • Konstruktion af hjælpeværktøjer. Et emne eller produkt kan indscannes, og der konstrueres herefter et givent værktøj omkring det, eksempelvis et gribeværktøj, en holder eller et helt andet element.
     
  • Opmåling. Man kan scanne et emne eller en konstruktion og sammenholde det med en CAD-fil for kontrol af tolerancer. Dette kan laves med Colormap, så man kan se, om et emne slår sig, og hvor der evt. er et problem, hvis noget ikke passer sammen. Man kan opmåle et fremstillet emne til en konstruktion og montere det virtuelt for at verificere, at det passer, inden man flytter det til sitet.

                                      3dskancad