Målrettet indsats for bedre holdbarhed

Anette Granly Koch

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 25 39.

produktion

Målrettet indsats for bedre holdbarhed

Vi kan hjælpe med at forbedre hygiejnen, forlænge holdbarheden af produkterne samt spore og eliminere ”husinfektioner”.  

En hygiejnegennemgang tager udgangspunkt i virksomhedens produktion og egenkontrolprogram. Sammen identificerer vi steder og trin i produktionen, hvor forbedringer vil reducere risikoen for en eventuel hygiejnebrist. Til støtte udtages, om nødvendigt, prøver af fødevarer eller prøver fra produktionsmiljøet.

Der er forskellige måder at karakterisere, hvilke bakterier der er problemet, blandt andet 16S sekventering og fuld genom sekventering (WGS). Metoderne er, på hver deres måde værdifulde værktøjer i supplement til den traditionelle mikrobiologiske og visuelle analyse af fødevarer og produktionsmiljøer.

Fuld genom sekventering giver en helt præcis typning af den enkelte isolerede bakteriestamme, og metoden kan benyttes til at følge en bakteriestamme gennem hele fødevarekæden og i den enkelte virksomhed.

16S sekventering giver mere detaljeret information om ”totalkim” i en prøve. Med analysen fås et billede af bakteriesammensætningen i en fødevare eller forskellige steder i produktionen. Analysen kan bruges til at udpege den dominerende bakterieflora, der har betydning for holdbarhed og fordærv af et givet produkt, og hvor i processen bakterien tilføres produktet. Den viden kan bruges til at forbedre hygiejnen på kritiske steder og dermed forbedre holdbarheden af produktet.

Aktiviteterne er støttet af Styrelsen for Institutioner og Uddannelsesstøtte under Uddannelses- og Forskningsministeriet