Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

MADE klyngeprojekt: 3D-print produktion - MADE klyngeprojekt: 3D-printproduktion

Henning  Henningsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 38.

MADE Klyngeprojekt: I klyngeprojektet 3D Print Produktion bliver du klædt på til at vurdere de tekniske og økonomiske muligheder og begrænsninger ved 3D Print.

MADE klyngeprojekt: 3D-print produktion - MADE klyngeprojekt: 3D-printproduktion

3D-print er en af de nyeste produktionsteknologier, men hvad kan man som produktionsvirksomhed opnå ved at begynde at 3D-printe? Og hvor bevæger udviklingen sig hen?

Klyngeprojektet '3D-printproduktion' er et initiativ fra MADE - Manufacturing Academy of Denmark. Projektet samler en gruppe virksomheder, som gennem undervisning og rådgivning fra Teknologisk Instituts specialister gennemgår et komplet forløb med produktion af komponenter gennem 3D-printteknologien. Gennem fem moduler introduceres virksomhederne til 3D-print som produktionsteknologi og arbejder med udvikling af emner til 3D-print fra deres egen produktion. Virksomhedens valgte emne bruges derfor som praktisk case under hele forløbet.  

- Gennem forløbet får virksomhederne en reel uddannelse i at optimere deres 3D-designs til at få det fulde udbytte af teknologien, de får et komplet forløb fra design over produktion til kvalitetskontrol og endelig får de et netværk af andre virksomheder i samme situation som de kan sparre med, fortæller Henning Henningsen, seniorkonsulent på Teknologisk Institut.

Klyngeprojektet giver de deltagende virksomheder mulighed for at få svar på hvilke emner der egner sig til 3D-print, hvilke designmæssige muligheder og begrænsninger der findes, samt vurdere om der kan være en økonomisk fordel ved at begynde at 3D-printe komponenter.

- Ønsket med klyngeprojektet er at bevare danske arbejdspladser her i landet og trække nuværende arbejdspladser hjem fra udlandet ved at implementere nogle konkurrencedygtige teknologier og her er 3D-print en meget stærk teknologi, fortæller Henning Henningsen.

 

I MADE Klyngeprojekt samles en håndfuld små og mellemstore produktionsvirksomheder, som gennem et forløb bliver klædt på til at anvende eller blive bedre til en bestemt produktionsteknologi.
Læs mere om MADEs klyngeprojekter her.