Nyt biologisk fodertilskud skal forhindre diarré hos smågrise

Jan  Lorenzen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 36.

Smågrise ved fodertrug

Nyt biologisk fodertilskud skal forhindre diarré hos smågrise

I projektet BioPiglet udvikler Teknologisk Institut sammen med Københavns Universitet og Easy Agricare et nyt biologisk fodertilskud, der skal forhindre fravænningsdiarré hos smågrise. Fodertilskuddet skal afløse den nuværende brug af zinkoxid, der bliver udfaset fra 2022 – og samtidig være det oplagte alternativ til antibiotika. Projektet er støttet af Innovationsfonden.

Fravænningsdiarré er en hyppigt forekommende infektion med E. coli-bakterier, der opstår hos smågrise i de første par uger, efter de er blevet fravænnet. Hvis smågrise med diarré ikke behandles med zinkoxid eller antibiotika, risikerer de at dø.

EU har besluttet at udfase zinkoxid fra 2022, hvorfor der er brug for nye metoder til at behandle fravænningsdiarré.

- Det er nærliggende at forvente, at udfasning af zink vil betyde, at forbruget af antibiotika i svineproduktionen vil stige. Det er ikke ønskværdigt, fordi udbredt anvendelse af antibiotika fører til udvikling af antibiotikaresistente bakterier. Derfor er der et stort behov for udvikling af nye alternativer til forebyggelse eller behandling af fravænningsdiarré, siger professor Jens Peter Nielsen, Københavns Universitet.

Målet med projektet BioPiglet er at forebygge fravænningsdiarré ved målrettet at bremse de sygdomsfremkaldende bakterier med en alternativ metode, der efter hensigten kan gives som et fodertilskud til grisene.

Bakteriofager – de harmløse bakteriedræbere

Den alternative metode tager udgangspunkt i såkaldte bakteriofager. Bakteriofager findes overalt i naturen, og der er mange af dem. Faktisk findes der flere bakteriofager end bakterier – over 100 mio. pr. gram tarmindhold. Bakteriofager er harmløse for mennesker og dyr, og så har de en særlig egenskab, fortæller seniorforsker Jan Lorenzen fra Teknologisk Institut:

- Bakteriofager formerer sig ved at sætte sig på bakterier og overtage styringen af bakteriecellerne til at producere flere bakteriofager. I sidste ende dør bakterien. Dog dræber bakteriofager ikke på må og få. Hver bakteriofagtype går efter én bestemt bakterietype. På den måde adskiller bakteriofager sig meget fra antibiotika, der udsletter et hav af bakterier – også nogle af dem, der kan være gavnlige for os. En af de første opgaver har derfor været at finde netop de bakteriofager, der angriber de colibakterier (kaldet ETEC-bakterier), som forårsager fravænningsdiarré.

Midtvejsstatus: Forskerne har fundet lovende bakteriofager

Projektet har pt. (august 2020) kørt i to år og er således midtvejs i projektperioden. Arbejdet med at finde de gode bakteriofager er foregået på Københavns Universitet. Det er lykkedes forskerne at identificere over 100 forskellige bakteriofager, der kan inficere ETEC-bakterier.

Nogle få af disse bakteriofager har vist sig at være brugbare. Tilsammen kan disse fager slå størstedelen af de forskellige ETEC-bakteriestammer ihjel. Dog fortsætter arbejdet med at finde egnede bakteriofager.

Forsøgsbehandling af smågrise

På Teknologisk Institut er det samtidig lykkedes Jan Lorenzen og hans team at opdyrke bakteriofagerne i så stor en mængde, at de kan bruges til laboratorieforsøg, der skal vise, hvilke bakteriofager der har størst potentiale.

Næste skridt er forsøgsfodring af smågrise med bakteriofager. Denne del løber af stablen i november 2020.

- Kunsten her bliver blandt andet at finde en god metode til at snige bakteriofagerne gennem mavesækken og ud i tarmsystemet, hvor infektionen sidder. Bakteriofagerne kan nemlig ikke tåle mavesyre, så vi arbejder med to metoder til at beskytte dem. Dels ved at binde fagerne fast til fibre, der forbedrer fordøjelsen, og dels ved at indkapsle dem i mikrokapsler, nogenlunde svarende til dem, man kan kender fra for eksempel kapsler med fiskeolie, bare nemmere at sluge, fortæller Jan Lorenzen.

Slutmålet er at udvikle et myndighedsgodkendt fodertilskud, der kan bruges i landbruget i Danmark og udlandet.

 

FAKTA OM PROJEKTET

Projektets officielle titel: BioPiGLET – Biocontrol of post-weaning diarrhoea in piglets: a sustainable alternative to antibiotics and zinc oxide

Innovationsfondens investering: 13,6 mio. kr.

Samlet projektbudget: 18,1 mio. kr.

Varighed af projektet: 4 år – 2018-2022

Samfundspotentiale: Der produceres 30 mio. grise om året i Danmark. I moderne landbrug fravænnes grisen fra soen i en alder på 4-5 uger. På dette tidspunkt er tarmflora og immunsystem imidlertid sårbart, og derfor får grisene såkaldt fravænningsdiarré. Når det er vist, at bakteriofagerne kan erstatte zink eller antibiotika, vil der være et stort eksportpotentiale i metoden. I EU produceres der 250 mio. grise årligt, og på verdensplan er der tale om 1,25 mia. grise hvert år.

Understøttede verdensmål

Verdensmål 3, Sundhed og trivsel   FN Verdensmål 12   Verdensmål 15, Livet på land