Nyt innovationsinitiativ skal sætte retningen for teknologiske løsninger mod en cirkulær tekstilindustri

Peter  Rosborg

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 14 01.

Billede af tekstilproduktion

Nyt innovationsinitiativ skal sætte retningen for teknologiske løsninger mod en cirkulær tekstilindustri

Den globale tekstilindustri står over for betydelige miljømæssige udfordringer, der kræver handling. Et nyligt etableret innovationspartnerskab, CirkTek, skal med input fra branchen udforme et road map der kortlægger eksisterende og manglende teknologiske løsninger til cirkulær omstilling af tekstilbranchen.

Gennem et nyt projekt har har bestyrelsen for Miljøteknologisk Udviklings- og DemonstrationsProgram (MUDP) etableret et innovationspartnerskab med integreret advisory board, CirkTek, for cirkulære tekstilteknologier samt et åbent vidensforum, der skal bidrage med input og viden til advisory boardets arbejde. CirkTek faciliteres og understøttes med fagteknisk viden af Teknologisk Institut. Formålet med initiativet er at styrke den danske tekstilbranches cirkulære omstilling, så Danmark atter bliver et førende eksempel på cirkulær innovation inden for tekstilområdet. 

Produktion, forbrug og anskaffelse af tekstiler repræsenterer i dag en fundamental udfordring for miljøet. Og tekstilforbruget er støt stigende. I EU alene er tekstiler det fjerdestørste forbrugsområde, målt på miljøpåvirkningen. Det øgede tekstilforbrug har samtidig medført store mængder tekstilaffald – svarende til 5,8 mio. tons i Europa (EU). Danskerne sender hvert år over 50 tons tøj i forbrændingen eller deponi – i stedet for at blive genanvendt.

Det er en kolossal mængde ressourcer, der år efter år går tabt, når privatpersoner og virksomheder kasserer tøj og tekstiler. Selvom vi er gået i gang med at sortere tøjaffald, er teknologierne ikke på plads. Til gengæld er mange i gang med at udvikle dem. Her bliver det advisory boardets opgave at skabe overblik og dele viden på tværs af aktører i tekstilindustrien.

– Peter Rosborg, Teknologisk Institut

Et panel af specialister

Advisory boardet faciliteres af Teknologisk Institut. Det er sammensat af specialister med omfattende viden om markedet og teknologiudvikling inden for tekstilområdet. Medlemmer inkluderer kandidater fra anerkendte virksomheder som BESTSELLER, Gabriel A/S og Textilia Group A/S samt forskningsinstitutterne VIA University og Roskilde Universitet. Foruden repræsentanter fra organisationerne DAKOFA, Dansk Mode & Tekstil, Dansk Industri og Dansk Erhverv.

Innovationspartnerskabets advisory board er derfor en del af en bred vifte af initiativer på området, som skal sikre samspil gennem relevante partnerskaber. Dette inkluderer blandt andet Miljøstyrelsens partnerskab for tekstilaffaldshåndtering og projektet for bæredygtige indkøb af tekstiler.

Sideløbende med CirkTek, arbejder Viegand Maagøe, med støtte fra MUDP, med PEF-analyser (Product Environmental Footprint). De to projekter skal indgå i et samarbejde, og PEF-analyserne vil bidrage med erfaringer samt omfattende og præcis vurdering af miljøpåvirkningen fra tekstiler.

Vidensudveksling på tværs af tekstilbranchen

Foruden det nyoprettede advisory board etableres også et vidensforum, der samler interessenter med perspektiver fra forskellige sektorer og industrier inden for tekstilbranchen. Vidensforummet skal, i samarbejde med CirkTek, være et centralt mødested for aktører med fokus på en fremtidig cirkulær tekstilindustri, herunder hvad der findes af teknologier, som enten er på vej, er undervejs eller allerede benyttes i større skala. 

Teknologisk Institut opfordrer interesserede aktører til at deltage i vidensforummet.

Alle interesserede parter, herunder virksomheder, forskere, organisationer og andre aktører inden for den cirkulære tekstilindustri, opfordres til at deltage i vidensforummet. Det er en god mulighed for at være med til at forme og påvirke den teknologiske vej for den cirkulære omstilling af tekstilindustrien i Danmark og i EU.

– Peter Rosborg, Teknologisk Institut

CirkTeks road map vil blive offentliggjort i starten af 2024, med fokus på en fremtidig mere cirkulær tekstilindustri med mindsket ressourceforbrug, øget genbrug og genanvendelse gennem udvikling af miljøteknologi. Målet er at fremme en cirkulær og miljøvenlig tekstilindustri i Danmark, og på sigt EU.  

Fakta om projektet

Projektets titel

Miljøfaglig Sekretariatbistand til MUDP’s Advisory Board for Cirkulære Tekstil-teknologier (CirkTek)

Projekttype

Projektet er støttet af MUDP under Miljøstyrelsen.

Projektperiode

2023-2024

Partnere

BESTSELLER

Gabriel A/S

Textilia Group A/S

VIA University
Roskilde Universitet

DAKOFA

Dansk Mode & Tekstil

Dansk Industri

Dansk Erhverv

Understøttende verdensmål

Verdensmål 12: Ansvarligt forbrug og produktion