Projekt - Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik

Trine Rolighed Thomsen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 18 28.

Projekt - Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik

Projektet er afsluttet.

Projektstart 1. januar 2009. Afslutning 31. december 2011.

Mikrobiologi

Dyrkning af bakterier i laboratoriet

Infektioner koster samfundet dyrt og kræver ofte længerevarende hospitalsindlæggelser, som er særdeles arbejdskrævende i sundhedssektoren. For at bestemme hvilken type mikroorganisme der har inficeret patienten, udtages en blodprøve, og der foretages dyrkning efterfulgt af artsbestemmelse og antibiotikaresistens. Det tager ofte flere dage, før resultatet foreligger, hvilket er lang tid i forbindelse med akutte infektioner, der kan være livstruende. Der er imidlertid udviklet molekylærbiologiske metoder, der potentielt kan give et meget hurtigere analysesvar, herunder PCR-og sekventeringsteknologi.

Projektet ”Forkortelse af indlæggelser ved hurtigere og bedre diagnostik” blev udført i et tæt samarbejde med klinisk mikrobiologisk afdeling på Rigshospitalet. Projektet undersøgte, om de nyudviklede, molekylærbiologiske metoder resulterede i hurtigere analysesvar og dermed en billigere og hurtigere behandling af patienterne.

Som forventet kunne det konstateres, at de molekylærbiologiske metoder gav meget hurtigere diagnosesvar end den konventionelle dyrkning. Fx blev det dokumenteret, at svartiden for blodforgiftninger blev forkortet fra 50 til 6 timer. Behandling af blodforgiftninger med antibiotika sættes dog allerede i gang, umiddelbart efter at patienten har afgivet sin blodprøve, altså før diagnosesvaret foreligger. På Rigshospitalet er man særlig god til at sikre, at denne første behandling (såkaldt empirisk behandling) virker mod de inficerende bakterier og svampe. Dette gælder for hele 94 % af tilfældene af blodforgiftning. Derfor kunne der ikke påvises nogen besparelser ved hurtigere diagnose af blodforgiftninger. Andre typer infektioner er dog sværere at behandle empirisk end blodforgiftninger, og i nogle tilfælde af blodforgiftning opnås aldrig en diagnose med konventionelle metoder. Især i sådanne tilfælde har de molekylærbiologiske metoder vist sig at kunne bidrage til bedre behandling af patienterne, hvilket i projektet har reddet menneskeliv og sparet ressourcer.

Mikrobiologi

Kateter udtaget fra patient på grund af mistanke om infektion.

Deltagere

  • Claus Moser, Helle Krogh Johansen, Thomas Bjarnsholt, Annette Dreyer og Niels Høiby, Rigshospitalet
  • Vibeke Rudkjøbing, Trine Rolighed Thomsen og Per Halkjær Nielsen, Aalborg Universitet
  • Tine Yding Wolff, Jan Lorenzen og Trine Rolighed Thomsen, Teknologisk Institut

Udvalgte publikationer i projektet:

  • Wolff TY, Bundgaard H, Moser C, Høiby N, Nielsen PH, Thomsen TR (2011) Detection of polymicrobial infective endocarditis using cultivation-independent molecular techniques. Scand J Infect Dis 201, 1-13.
  • Rudkjøbing V, Thomsen T, Alhede M, Kragh K, Nielsen P, Johansen U, Poulsen S, Givskov M, Høiby N, Bjarnsholt T: The microorganisms in chronically infected end-stage and non-end-stage cystic fibrosis patients. FEMS Immunology & Medical Microbiology accepted.
  • Rudkjøbing V, Thomsen T, Alhede M, Kragh KN, Nielsen PH, Johansen UR, Givskov M, Høiby N, Bjarnsholt T. : True Microbiota Involved in Chronic Lung Infection of Cystic Fibrosis Patients Found by Culturing and 16S rRNA Gene Analysis. J Clin Microbiol 2011, 49 (12):4352-4355