Projekt - IEA EBC Annex 67: Energy Flexible Buildings

Jannie Guldmann Würtz

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 82.

Tegning der viser at energifleksibilitet i bygninger kan f.eks. anvendes til ’load shifting’, hvilket f.eks. kan anvendes til at reducere forbruget i dagtimerne ved at øge forbruget om natten og dermed udjævne forbruget over døgnet.

Projekt - IEA EBC Annex 67: Energy Flexible Buildings

(Billede: Energifleksibilitet i bygninger kan blandt andet anvendes til ’load shifting’, hvilket f.eks. kan anvendes til at reducere forbruget i dagtimerne ved at øge forbruget om natten og dermed udjævne forbruget over døgnet.)

IEA EBC Annex 67
Projektstart: 1. juli 2015. Forventet afslutning 30. juni 2019

EUDP-projekt
Projektstart: 1. juni 2015. Forventet afslutning 30. juni 2020

Formål med projektet

  • at øge viden om bygningers energifleksibilitet, og hvordan den kan anvendes
  • at fastlægge kritiske aspekter og mulige løsninger for udnyttelse af energifleksibilitet i bygninger
  • at give baggrundsviden for udviklingen af business cases for udnyttelse af bygningers energifleksibilitet

Baggrund for projektet
Den planlagte store anvendelse af vedvarende energi - specielt vindenergi - for at nå det danske energipolitiske mål, at elforbrug og opvarmning af bygninger i 2035 udelukkende skal være baseret på vedvarende energi, vil alvorligt påvirke stabiliteten af energinettene. Det vil være nødvendigt at gå fra at producere energi efter behov til at forbruge energi i forhold til den øjeblikkelige produktion. Dette betyder, at energiforbruget fremover skal være fleksibelt for at kunne tilpasse sig energiproduktionen.

Bygningers energiforbrug kan gøres energifleksibel. Alle bygninger har f.eks. mere eller mindre termisk masse i konstruktionerne, som kan anvendes til at udjævne energiforbruget uden at forringe komforten for brugerne af bygningen. I perioder med overskud af energi kan rumtemperaturen hæves (indenfor komfortgrænserne), hvorved der lagres varme i konstruktionerne. Varme, som senere kan afgives i perioder med underskud af energi i energinettene ved at slukke for varmeanlægget. På denne måde kan bygninger hjælpe med til at udjævne og/eller flytte energiforbrug. Specielt er det interessant at flytte energiforbrug væk fra den såkaldte kogespids mellem klokken 17 og 19, hvor danske boliger i dag kræver allermest effekt. Men bygninger kan også på anden måde bidrage med fleksibilitet, f.eks. op- og afladning af varmtvandsbeholdere, styring af ventilations- og airconditionanlæg og i nogle tilfælde belysning.

Et specialtilfælde er de såkaldte prosumer-bygninger, der ikke blot forbruger energi, men også producere energi ved hjælp af f.eks. solceller på taget. Bør disse bygninger optimeres for at blive primært selvforsynende eller skal deres egetforbrug af den genererede energi i stedet afstemmes i forhold til de omgivende energinet?

Batterier er også en mulighed for fleksibilitet, men skal de være i de enkelte bygninger eller i større fællesanlæg?

Der bliver snakket meget om, at bygningers energifleksibilitet er en vigtig parameter i den fremtidige energiforsyning. Men der vides i øjeblikket meget lidt om, hvor stort potentialet er, hvordan energifleksibiliteten skal styres, og hvor dyrt vil det være at aktivere den mulige energifleksibilitet. Det er disse spørgsmål, som vil blive undersøgt i IEA EBC Annex 67.

Projektet er opdelt i tre subtasks:

  • Subtask A omhandler definition af energifleksibilitet i bygning, så alle snakker om det samme, men også metoder til at karakterisere, hvor meget energifleksibilitet, der er til rådighed i bygninger og samlinger af bygninger
  • Subtask B omhandler bestemmelse af potentialet af energifleksibilitet ved hjælp af simuleringer og forsøg i laboratorier. Subtask’et undersøger også, hvordan energifleksibiliteten styres
  • Subtask C omhandler case studier ude i den virkelige verden. I dette subtask studeres energifleksibilitet ved hjælp af målinger i rigtige bygninger. Brugernes accept og komfort undersøges ligeledes

Deltagere

IEA EBC Annex 67 ledes af Danmark ved Søren Østergaard Jensen, Teknologisk Institut.

Fra Danmark deltagere desuden Aalborg Universitet, DTU Compute og BYG, Syddansk Universitet og Aarhus Universitet.

Følgende andre lande deltager i IEA EBC Annex 67: Belgien, Canada, Finland, Frankrig, Holland, Italien, Norge, Portugal, Schweiz, Spanien, Tyskland og Østrig.

Danske virksomheder med interesse i bygningers energifleksibilitet er meget velkomne til at deltage i projektet.

Læs mere

Du kan læse mere om projektet og de forskellige aktiviteter på projektets hjemmeside: www.annex67.org

Du kan få en opsummering af projektet her: