Projekt - Luftrensende planter

Jakob Skov Pedersen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 34 42.

Projekt - Luftrensende planter

Projektstart januar 2018. Forventet afslutning december 2020.

Vores indeklima påvirkes konstant af flygtige stoffer som afgasser fra blandt andet byggematerialer, møbler, tæpper og maling. Dårligt indeklima påvirker luftkvaliteten og kan give symptomer som irritation i luftveje og øjne, udslæt og kløe, hovedpine og træthed. Indeklimaudfordringer klares traditionelt ved installering af ventilationsanlæg og øget ventilation, men det er dyre investeringer og øger energiforbruget.

I projektet vil vi at sætte fokus på hvordan planter kan rense luften for flygtige stoffer med det overordnede mål at forbedre indeklimaet. Det er videnskabeligt anerkendt at planter i samspil med jord og mikroorganismer reducerer mængden af flygtige stoffer i luften. Dette er vist i en række studier, heriblandt et Ph.D. studie fra Københavns Universitet og i en indledende undersøgelse på Teknologisk Institut.

I projektet vil vi opbygge et målesystem og en protokol der kan certificeres til at dokumentere planters luftrensende effekt. Vi vil teste forskellige plantekulturer i kombination med forskellige dyrkningsmedier og mikrobielle miljøer. På basis af resultaterne vil vi udvikle et certificeringsmærke for luftrensningspotentiale og et beregningsværktøj til planlægning af beplantning i kontor- og skolemiljøer.

Resultaterne fra projektet vil løbende blive offentliggjort her på siden, i nyhedsbreve og i tidsskriftartikler. Målesystemet stilles til rådighed for alle virksomheder der kunne være interesseret.

Projektet er støttet af Promilleafgiftfonden for frugtavlen og gartneribruget. Det første år med 600.000 kr.

Fakta

Målet for projektet

  • Udvikling af målesystem og protokol der dokumenterer potteplanters luftrensende effekt
  • En ydelse der giver alle interesserede producenter mulighed for at dokumentere luftrensningspotentialet af netop deres plantekultur
  • Udvikling af et beregningsværktøj til planlægning af beplantning i kontormiljøer
  • Formidling af resultater i nyhedsbreve, seminarer og artikler i relevante tidsskrifter

Projektpartnere

  • BOTANIQ LAB by Offer Madsen A/S
  • EasyCare By FELDBORG A/S
  • Hjortebjerg A/S
  • Flora Dania
  • Teknologisk Institut (Planteteknologi, Byggeri og Anlæg)

Planteteknologi