GC Healthcare udvider forretningen med Teknologisk Instituts ekspertise

Stig  Koust

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 11 51.

Markvej hvor der står en skraldebil i det fjerne

GC Healthcare udvider forretningen med Teknologisk Instituts ekspertise

Et succesfuldt samarbejde om luftkvalitet i skraldebiler. Når virksomheder skal overføre teknologier fra ét felt til et helt nyt marked, er der brug for både innovation og pålidelig dokumentation. Det blev tydeligt i det tætte samarbejde mellem GC Healthcare og Teknologisk Institut, hvor ambitionen var at gøre arbejdsmiljøet for renovationsmedarbejdere sundere gennem avanceret luftrensning.

Udfordringen - Når teknologi skal tilpasses og bevises i praksis

Renovationsmedarbejdere udsættes dagligt for skadelige mikroorganismer, partikler og gasser i skraldebilens kabine – hvilket udgør et alvorligt arbejdsmiljøproblem. GC Healthcare, som er specialiseret i sundhedsløsninger med medicinsk luftrensning, så potentiale i at overføre deres ekspertise fra sundhedssektoren til dette arbejdsmiljøområde. Med Teknologisk Institut som samarbejdspartner blev det nu muligt at dokumentere teknologiens effektivitet under realistiske forhold i skraldebiler. Det banede vejen for at overføre erfaringer og løsninger fra sundhedssektoren til arbejdsmiljøindsatser i kommunale driftsfunktioner – såsom transport, bygningsdrift, teknisk service og affaldshåndtering.

Samarbejdet - Teknologisk Institut som uvildig teknologiekspert

Gennem et strategisk partnerskab med Teknologisk Institut  har GC Healthcare formået at udvikle og dokumentere effekten af en specialiseret luftrenser til skraldebilers førerkabiner.

Samarbejdet med DTI har været afgørende for vores indtræden på dette nye marked. Deres ekspertise og uafhængige dokumentation har givet os troværdighed og en konkurrencemæssig fordel, der har resulteret i både øget omsætning og nye forretningsmuligheder, udtaler Ulrik Lindkvist, Direktør, GC Healthcare.
Luftrenser i skraldebil i førerhuset

Nye forretningsmuligheder for GC Healthcare

Samarbejdet med Teknologisk Institut har givet GC Healthcare mulighed for at etablere sig succesfuldt i et helt nyt markedssegment. Med uvildig dokumentation af teknologiens effekt har virksomheden opnået en markant position og differentiering i forhold til konkurrenterne. Adgangen til renovationsbranchen har desuden ført til en betydelig vækst i omsætningen, og det solide dokumentationsgrundlag har styrket virksomhedernes markedsposition og åbnet dørene til nye kunder.

Samfundsmæssige gevinster

Effekten af løsningen rækker langt ud over virksomhedens egne resultater. For renovationsarbejdere har initiativet betydet en mærkbar forbedring af arbejdsmiljøet gennem en markant reduktion af sundhedsskadelige partikler og mikroorganismer i førerkabinen. Dette bidrager ikke blot til færre sygedage og et længere arbejdsliv for de ansatte, men også til mere effektive og bæredygtige kommunale driftsfunktioner. Derudover skaber et sundere arbejdsmiljø økonomiske besparelser på sundhedsudgifter og øger den samlede produktivitet.

Når vi som uvildig partner kan dokumentere konkrete forbedringer af luftkvaliteten, skaber det ikke kun værdi for vores partner, men åbner også muligheder for løsninger, der kan gøre en forskel i samfundet bredt. Vi ser et stort potentiale i at overføre viden og teknologi på tværs af brancher, hvor gode resultater i ét miljø kan føre til gennembrud i andre, siger Stig Koust, forretningsleder, Teknologisk Institut.

Hånd der holder en luftmåler foran en skraldebil

Fondsfinansiering som løftestang

Projektet blev muliggjort gennem støtte af erhvervsklyngen Clean via deres Videnbro Ekspres program, som reducerede den økonomiske risiko for GC Healthcare ved indtræden på et nyt marked. Samtidig gav fondsstøtten adgang til Teknologisk Instituts specialiserede ekspertise og testfaciliteter. Det har betydet, at udviklings- og dokumentationsprocessen kunne gennemføres langt hurtigere og mere effektivt end ellers muligt.

Markant øget efterspørgsel og bredere anvendelse

Siden testforløbet med Teknologisk Institut er interessen for løsningen steget markant. GC Healthcare har oplevet en mangedobling af salget af de specifikke enheder, der indgik i projektet, og efterspørgslen fra både kommunale og private aktører fortsætter med at vokse. Flere kommuner har på eget initiativ efterspurgt tilsvarende løsninger – især i tilfælde hvor eksisterende ventilationssystemer er utilstrækkelige eller helt fraværende.