Sådan sikrer du, at elregningen ikke spiser fortjenesten i dit supermarked op

De stigende elpriser betyder, at mange købmænd oplever stigende omkostninger på både varer og energi. Hvis I bruger mere end 400 kWh energi pr. kvm pr. år, så er der et sparepotentiale.

Nedenfor kan du læse mere om, hvordan du kan indfri sparepotentialet og dermed sikre, at energiforbruget til supermarkedets køleanlæg ikke holdes kunstigt i drift af dyr elvarme. Hvis det gøres rigtigt, kan der ofte spares mellem 20 % og 50 % på dette energiforbrug.

Indretning af butik med nye kølemøbler
Tests udført i klimakamre i centret Køle-og Varmepumpeteknik, Teknologisk Institut, viser, at over halvdelen af de salgskølemøbler, som testes, har problemer med temperaturniveauer og energiforbrug i forhold til, hvad der vises på energimærket.

Hvis du er i gang med at indrette en ny butik, bør du vælge lukkede supermarkedskølemøbler med de bedste energiklasser, og du bør spørge efter en uafhængig testrapport, som verificerer de tal, der fremgår af energimærket. Dette gælder både for kølemøbler med egen kompressor (plug-in) samt for kølemøbler til centralkøleanlæg (remote). På et centralkøleanlæg er det det dårligste møbel, som definerer hele køleanlæggets samlede virkningsgrad, så hvis bare ét af møblerne ikke holder, hvad det lover, kan butikkens business case blive forringet, og køleanlægget kan vise sig at være for lille.

Den uafhængige testrapport kan også hjælpe med at verificere, at temperaturfordelingen inde i kølemøblet er korrekt, og derved undgås problemer med fødevaremyndighederne.

Husk at beregne business casen for salgskølemøblerne ud fra et ”total cost of ownership”-perspektiv. Det er i høj grad de beslutninger, der træffes i supermarkedets etableringsfase, som giver det fremtidige energiforbrug.

Optimering af eksisterende kølemøbler
I et normalt supermarked står køleanlæg og kølemøbler tilsammen for over 50 % af det samlede energiforbrug. Der er flere faktorer, som påvirker butikkens energiforbrug – dels kølemøblerne og køleanlægget, men også de ansattes og kundernes adfærd. I det følgende beskrives de nævnte faktorer.

Det energiforbrug, som bruges i forbindelse med drift af kølemøblerne i butikkens salgsområde, stammer fra kantvarme, lys, ventilatorer og afrimning. Fælles for disse typer energiforbrug er, at de skal ”betales” mere end én gang, fordi energien omdannes til varme, som så igen skal køles bort af det centrale køleanlæg for at holde temperaturen i kølemøblerne nede.

• Kantvarme: Bruges til at hæve temperaturen på overflader, så disse ikke føles kolde eller fyldes med kondens. I visse frysere bruges kantvarme også til at holde kantlister af gummi fri for frost, så dørene nemt kan betjenes. Der kan spares meget energi, hvis effekten på kantvarmen sættes ned til lige akkurat at holde kondens og frost væk. Specielt om natten og uden for butikkens åbningstid kan der spares kantvarme.
• Lys: Det er vigtigt at få slukket for lyset i kølemøblerne, når butikken er lukket.
• Ventilatorer: Uden for butikkens åbningstid, hvor der ikke er døråbninger og aktivitet i kølemøblerne, kan man godt ”pulse” på ventilatorernes drift for at spare strøm, uden at gå på kompromis med temperaturkvaliteten i kølemøblet. Ventilatorerne sikrer en ensartet temperatur i kølemøblet, men afsætter også varme i møblet, når de er i drift.
• Afrimning: De fleste kølemøbler afrimer flere gange i døgnet, og til dette bruges elektrisk energi. Ved afrimning afsættes en stor mængde varmeenergi i kølemøblet, som skal køles væk bagefter for at bibeholde den lave temperatur. Afrimningssekvensen stoppes, når en bestemt temperatur er opnået, og kølingen begynder igen. Der kan være besparelser at hente ved at kontrollere, at denne temperatur ikke er indstillet til en for høj værdi. Oftest ligger afrimningsstoptemperaturen i området fra 8 °C til 13 °C – alt afhængigt af, hvor føleren er placeret i møblet.
• Adfærd: Det er vigtigt, at butikkens kunder og ansatte har gode rutiner med at få minimeret antallet og varigheden af døråbninger til kølemøblerne. Døråbninger tilfører varm og fugtig luft til kølemøblet, som skal køles og afrimes væk igen. Fugten fryser til is på kølemøblets kolde overflader og forringer dets virkningsgrad. Uden for butikkens åbningstid skal al belysning slukkes, og natgardiner skal trækkes for.

En anden vigtig grundregel ved brug af kølemøbler er, at load-linjen skal respekteres. Dette er en rød streg i kølemøblet, som indikerer maksimumhøjden for, hvor der må placeres varer på hylder og i kummer. Hvis der overstables, kan dette føre til øget energiforbrug, fordi luftcirkulationen i kølemøblet forstyrres. Ud over øget energiforbrug påvirkes temperaturfordelingen også signifikant i kølemøblet ved overstabling, fordi der opstår ”døde” områder i kølemøblet, som ikke tilføres ny kold luft løbende. Hvis der ikke er indikeret en load linje, vil load-linjen oftest være angivet i kølemøblernes brugervejledning.

Ovenstående viden er blevet genereret i et af de mange udviklingsprojekter, som Teknologisk Institut, Køle- og Varmepumpeteknik, har deltaget i. På grund af de stigende energipriser er det tid til endnu engang at sætte fokus på resultaterne.

Du kan downloade rapporten her, og konklusionerne i rapporten kan bl.a. bruges af supermarkeder til at sammenligne energiforbrug på tværs af butiksstørrelse, åbningstid m.m.

Husk, at spareøvelserne ikke må påvirke temperaturen i kølemøblerne, og at det derfor er vigtigt at rådføre sig med køleteknikeren, inden der udføres forsøg.