Spirulina-alger: Fremtidens bæredygtige proteinkilde

Spirulina-algen har stort potentiale som fremtidens alternative planteprotein. Forskning viser, at den både har lav klimabelastning, er ressourceeffektiv og høj på næring, når den bliver produceret under optimale forhold.

30 kilometer fra Reykjavik ligger Orka náttúrunnar (ON Power) Geotermiske Park. Her kultiverer VAXA Impact Nutrition spirulina-alger, også kendt som blågrønne alger, i indendørs reaktorer. Algerne har stor næringsværdi og potentiale til at blive en vigtig alternativ kilde til protein i fremtiden. Produktionen af algerne i Island er et eksempel på, hvordan man bæredygtigt kan producere en rig proteinkilde i stor stil med minimal belastning af klimaet. Dette fremfører blandt andre Asger Smidt-Jensen, konsulent ved Teknologisk Institut, i en ny forskningsartikel udgivet i tidsskriftet Marine Biotechnology.

Ved at udnytte ressourcestrømme fra det nærliggende kraftværk, Hellisheiði, har produktionen adgang til blandt andet elektricitet, varmt og koldt vand, der er udvundet fra den geotermiske vedvarende energi. Produktionen har desuden den positive klimaeffekt, at algerne optager CO₂ og derfor reducerer CO₂en i atmosfæren.

Ressourceeffektiv, kulstoffri og nærende proteinkilde

Produktionen af spirulina-algerne ved Orka náttúrunnar er undersøgelsesgenstand i forskningsartiklen ”Environmental Impact of Large-Scale Spirulina (Arthrospira plansis) Production in Hellisheidi Geothermal Park Iceland: Life Cycle Assessment”. I artiklen foreslås spirulina-algerne som en ressourceeffektiv, kulstoffri og nærende proteinkilde.

– Hvis vi sammenligner spirulina-produktionen med andre plantebaserede proteinkilder er konklusionen, at de forurener mindre, fortæller Asger Smidt-Jensen.

Artiklens resultater om algernes estimerede miljø- og klimabelastning bygger på en standard livscyklusanalyse foretaget af blandt andre Asger Smidt-Jensen, der har specialiseret sig i metoden gennem flere år. Livscyklusanalysen er et redskab til systematisk at opgøre den miljø- og klimabelastning, som et produkt forårsager fra råvarefremstilling til bortskaffelse.

Smagen af hav skal maskeres

Fordelene ved spirulina er mange. Ud over den lave klimabelastning har algerne også en god næringsværdi. Selve kvaliteten af protein er høj, og algen indeholder kun 2,7 gram mættet fedt pr. 100 gram. Derudover har algerne et højt jernindhold, som er nemt for vores kroppe at optage og udnytte. Spirulina-alger er også fyldt med A-vitamin-precursor-stoffer, som senere omdannes til A-vitamin i kroppen.

Udfordringen med spirulina er, at de har en bismag af hav. På nuværende tidspunkt kan man købe Spirulina-alger i puré- eller pulverform eller som kapsel. Derfor egner det sig på nuværende tidspunkt primært til produkter, som kan kamuflere smagene som for eksempel juices og shakes.

– Man kan gøre meget for at påvirke smagen i selve produktionsprocessen, fordi algerne vokser i et så kontrolleret miljø. Derudover kan man også lave nogle produkter, hvor smagen bliver skjult ved hjælp af smagsmaskering fra andre ingredienser. Som det også er tilfældet med mange plantebaserede produkter, har vi et større udviklingsarbejde foran os, før vi er i mål med en smag og en konsistens, som forbrugerne tager godt imod. Men vi er godt på vej, fortæller Asger Smidt-Jensen.

Forskningsartiklen er skrevet som en del af EU Horizon-projektet NextGenProteins og med støtte fra Uddannelses- og Forskningsstyrelsen under Uddannelses- og Forskningsministeriet.

Vil du vide mere?

Er du interesseret i at få mere information om Spirulina-projektet eller om, hvilke fordele, der er ved en livscyklusanalyse, så kontakt Asger Smidt-Jensen på telefon +45 72 20 21 77 eller på mail asje@teknologisk.dk.

Denne tekst bygger på forskningsartiklen: ”Enviromental Impact of Large-Scale Spirulina (Arthrospira plansis) Production in Hellisheidi Geothermal Park Iceland: Life Cykle Assessment” udgivet i tidsskriftet Marine Biotechnology d. 7/9-22. Du kan læse hele forskningsartiklen her.