Støv på byggepladsen

Støv på byggepladsen er genererende og kan give en række alvorlige sundhedsskader. Støv kan også give problemer for selve byggeriet og dets kvalitet og kan være til gene for naboer til byggepladsen. Som en del af projektet Fremtidens Grønne Byggeplads, der har fokus på at undersøge effekten af forskellige initiativer til en grønnere byggeplads, har Teknologisk Institut bl.a. lavet forsøg med måling af et støvdæmpende middel på grusveje.

Støvdæmpning – et alternativ til vandspredning

Kørsel på tørre grusveje er en potentielt stor kilde til støv i luften. Heriblandt kan man også finde de helt små støvkorn og fibre, der netop er skyld i de alvorligste skader. De kan nå helt ud i lungernes yderste forgreninger, hvor de over en årrække kan udvikle alvorlige sygdomme som f.eks. KOL, stenlunger og kræft.

”Støv er et stort irritationsmoment for medarbejderne på byggepladsen og er et dagligt problem i tørre perioder, hvis man ikke får vandet. På en varm sommerdag vander man i gennemsnit 2-3 gange og bruger ca. 1000 liter vand per gang” siger Naja Villadsen, konsulent ved Teknologisk Institut, der i forbindelse med projektet har interviewet to medarbejdere på byggepladsen.

I dag benyttes ofte vand til støvdæmpning på udendørs arealer på byggepladser. En fugtig grusvej støver langt mindre end en tør grusvej. Vandet er klistre støvet sammen og sætter sig på de fine partikler så støvet ikke bliver hvirvlet rundt ved vindturbulens eller bevægelse. Det kræver en forholdsvis stor mængde vand, som skal påføres ofte. På byggepladsen ved Aarhus Havn, som er blevet stillet rådighed i projektet, testede Teknologisk Institut et alternativ til vand.

Støvdæmpningsmidlet består af CMA (calciummagnesiumacetat). Det er bionedbrydeligt og er kendt som et mere miljørigtigt alternativ til salt i snerydning og afisning. Produktet virker ved at danne en hygroskopisk belægning, der holder overfladen fugtig. Når partikler kommer i kontakt med en behandlet overflade, er det mindre sandsynligt, at det bliver frigivet, hvilket reducerer mængden af partikler i luften.

Støvdæmpningsmidlet blev spredt på det primære køreområde 4 gange, med udstyr som i forvejen var til stede på pladsen. Til at måle støvet blev der sat fem sensorer op tæt på det aktive område, suppleret med avancerede partikelmålere. Derudover blev 2 medarbejdere interviewet.

Oplevet effekt – men flere undersøgelser nødvendige

Medarbejderne havde en oplevet effekt af støvdæmpningsmidlet. Men for at eftervise effekten med måledata er yderligere undersøgelse nødvendige. Den korte målekampagne kunne ikke afdække effekten af støvbekæmpelse til bunds. En længere kampagne på et område med mere ensartet aktivitet vil give bedre statistik, så vejrforhold dagsvariationer kan mildes ud. Og effekten skal sandsynligvis findes ved at måle på større partikler. Derfor arbejder Teknologisk Institut på i fremtiden at søsætte et projekt, som netop kan give mere anvendelig viden om støvbekæmpelse.  

Læs mere om sundhedsfaren ved støv og om forebyggelse i BFAs branchevejledning om støv på byggepladsen

Læs mere om projektet Fremtidens Grønne Byggeplads