Teknologi og nye tankesæt skal reducere betonaffald

Katja Udbye Christensen

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 20 89.

3D betonprint på Teknologisk Institut

Teknologi og nye tankesæt skal reducere betonaffald

Byggeriet er i søgelyset, når det gælder ressourceeffektivitet og CO2-besparelser. På Teknologisk Institut er Design for Disassembly og 3D printet beton nogle af de teknikker, der kan få afgørende betydning for både genanvendelse og forebyggelse af betonaffald.

Der bliver arbejdet på en cirkulær omstilling mange steder i bygge- og anlægsbranchen. Der er dog stadig et stort potentiale, når det gælder fx affaldsreduktion. På Teknologisk Institut bliver der arbejdet på at reducere byggeaffald på flere fronter, blandt andet ved øget genbrug af beton gennem Design for Disassembly (DfD).

Katja Udbye Christensen er faglig leder på Teknologisk Institut og arbejder til daglig med at hjælpe byggebranchen med den cirkulære omstilling.

  • "Vi hjælper virksomheder med at udnytte det betonaffald, der generes når eksisterende bygninger skal nedrives. Beton har både lang levetid og god holdbarhed, og derfor er potentialet for genbrug stort. Men vi ser også et stort potentiale i det at forebygge generering af affald, og her kan både Design for Disassembly og andre nye teknologier gøre en forskel," siger Katja Udbye Christensen.

Fokus på de mindre byggekomponenter

Traditionelle betonkonstruktioner støbes sammen, hvilket umuliggør adskillelse uden beskadigelse.

  • "Når vi arbejder med Design for Disassembly anvender vi betonelementer med samlinger, der kan skilles ad, og det betyder, at hele konstruktionsdele kan genbruges i nye byggerier, når den gamle bygning skal rives ned," forklarer Katja Udbye Christensen.

Der eksisterer allerede produkter på markedet, som tillader adskillelse og senere genbrug, men produkterne består ofte af hele konstruktionselementer med mekaniske samlinger. På Teknologisk Institut har specialisterne valgt i stedet at beskæftige sig med mindre byggekomponenter.

  • "Fordelen ved at arbejde med mindre komponenter er en større designfrihed når betonkonstruktionerne skal genbruges i et nyt byggeri. Komponenterne samles ved hjælp af efterspænding med trækstænger i stål. Modsat traditionel armeret beton, kan konstruktionen let adskilles og genbruges eller sorteres i rene materialefraktioner i tråd med Design for Disassembly-tankegangen," forklarer Katja Udbye Christensen.

Stort potentiale i fri formgivning

En forholdsvis ny teknologi, som også kan være med til at reducere betonaffald er 3D printet beton (3DCP). Helt konkret arbejder Teknologisk Institut på et koncept som kobler DfD og 3DCP.

Den teknologi arbejder Johannes Greisen med til daglig, og han ser et stort potentiale i et mere frit formet betonbyggeri med en effektiv bygge- og adskillelsesproces, som understøtter genanvendelse og genbrug.

  • "Hvis vi for alvor skal gøre byggeriet bæredygtigt og cirkulært så er 3DCP et interessant sted at kigge hen. 3D-print teknologien giver mulighed for at lægge materiale præcis dér, hvor der er brug for det. Det betyder, at betonkonstruktionen kan optimeres på en helt ny og effektiv måde," siger Johannes Greisen.

3D printet prototype i plast designet med henblik på adskillelse (DfD)
3D printet prototype i plast designet med henblik på adskillelse (DfD)

Vil du vide mere?

Hvis du vil vide mere, så kan du kontakte: