Må vi gemme en cookie?

Vi bruger cookies for at forbedre din oplevelse af vores hjemmeside, målrette indhold samt statistik. Læs mere om cookies

Velfærdsteknologi: Utilstrækkelig udnyttelse af vækstpotentiale

Annemarie  Holsbo

Jeg er din kontaktperson

Skriv til mig

Indtast venligst et validt navn
Eller dit telefonnummer
Sender besked
Tak for din besked
Vi beklager

På grund af en teknisk fejl kan din henvendelse desværre ikke modtages i øjeblikket. Du er velkommen til at skrive en mail til Send e-mail eller ringe til +45 72 20 26 44.

Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger - så som robotstøvsugere - er allerede hverdag i mange kommuner

Velfærdsteknologi: Utilstrækkelig udnyttelse af vækstpotentiale

Hvordan kan den offentlige sektor bidrage til innovation, vækst og jobskabelse? Det spørgsmål forsøgte Teknologisk Institut at svare på i en analyse om kommuners arbejde med velfærdsteknologi. Et centralt budskab i analysen var, at hvis vækstpotentialet i velfærdsteknologi for alvor skulle udnyttes, måtte kommunerne arbejde mere systematisk og strategisk med området i deres erhvervspolitik.

Investeringer i velfærdsteknologiske løsninger – såsom robotstøvsugere eller automatiske badekabiner – er allerede hverdag for mange kommuner. Og med god grund. Ud over at forbedre velfærden kan velfærdsteknologi skabe nye job og vækst i kommunerne.

Stadig langt i mål for kommunerne

I de færreste kommuner var indsatsen inden for velfærdsteknologi en aktiv del af erhvervspolitikken. Det viste resultaterne af et projekt fra 2013, som Teknologisk Institut har gennemført for Forsknings- og Innovationsstyrelsen:

  • Kun hver femte kommune koblede sin velfærdsteknologiske indsats op på vækst- og erhvervspolitiske målsætninger
  • Kommunerne var stadig i en lærende proces
  • Kommunerne havde brug for en øget professionalisering af samarbejdet med virksomhederne. Færre end 2 ud af 10 velfærdsteknologiske virksomheder kendte til deres kommunes erhvervspolitik
  • Kommunerne havde brug for et bedre prioriteringsgrundlag i forhold til investeringer i velfærdsteknologi - hvordan kan måle om velfærd forenes med vækst og jobskabelse?

Gode erfaringer at hente

Projektet viste dog også, at der var gode erfaringer at hente fra de kommuner, som gjorde det godt. Disse kommuner var kendetegnet ved at have:

  • En stærk strategisk orientering i forhold til velfærdsteknologi. Flere kommuner havde tværgående strategier mellem erhvervssatsninger og velfærdsteknologi. Fx Københavns Kommune, der arbejdede med vækst og velfærd som en del af den overordnede ”Københavner-fortælling” eller Aalborg Kommune, der havde velfærdsteknologi som en styrkeposition i sin erhvervspolitiske strategi.
  • En stærk forvaltningsmæssig forankring af indsatsen inden for velfærdsteknologi. Nogle kommuner havde etableret særlige enheder i forvaltningen, der arbejdede med velfærdsteknologi og samarbejde til virksomheder. Fx Odense Kommune og Københavns Kommune. Andre kommuner havde afsat midler i særlige puljer til at understøtte udviklingen af samarbejde og projekter inden for velfærdsteknologi – fx Varde Kommune.
  • Et godt samarbejde med erhvervslivet. Eksempelvis gennem en systematisk videnopbygning om de lokale virksomheder inden for velfærdsteknologi. Fx Esbjerg Kommune.
  • Stor fokus på medarbejdere og opbygning af deres kompetencer inden for velfærdsteknologi. Flere kommuner forsøgte aktivt at fremme en nnovationskultur blandt kommunens medarbejdere, fx Holbæk Kommune. Varde Kommune havde ansat en forsker fra et universitet, der skulle understøtte kommunens evne til at forstå og anvende nye teknologier og samarbejde med virksomhederne.

Vil du vide mere? Så brug kontaktformularen, eller ring til Souschef Annemarie Holsbo
på tlf. 72 20 26 44