
WOODCIRCLES
WOODCIRCLES-projektet udvikler løsninger til bæredygtig brug og genbrug af træ i byggeriet. Der arbejdes både med at genbruge træ fra eksisterende bygninger og med princippet 'design for adskillelse' for nye bygninger, så træet kan genbruges igen i fremtiden.
Løsningerne omfatter genbrugstræ i konstruktionselementer (CLT og limtræ), et koncept for en "Urban Sawmill" - et urbant savværk, der kan håndtere genbrugstræ - reversible samlinger og digitale materialepas.
Som en del af WOODCIRCLES-projektet er der udviklet
Mål for projektet
- At udvikle løsninger til genbrug og genanvendelse af træ fra eksisterende bygninger
- At udvikle et modulært byggesystem, der kan skilles ad, genbruges og omkonfigureres
- At omdanne uensartet affaldstræ til produkter, der kan indgå i eksisterende værdikæder og er konkurrencedygtige på kvalitet og pris
- At demonstrere løsningerne i fuld skala i en omrejsende demonstrator, der besøger Tartu, Torino og Rotterdam og til sidst opstilles permanent hos Teknologisk Institut i Taastrup
- At sikre sporbarhed af genbrugstræ med digitale materialepas (QR-koder), så materialerne kan genbruges med tillid
- At styrke kompetencer og udarbejde politiske anbefalinger sammen med byer og interessenter
Projektet koordineres af Teknologisk Institut og har 19 europæiske partnere fra industrien og forskningsinstitutioner og samarbejder med byerne Tartu, Torino og Rotterdam.
Projektet er medfinansieret af EU gennem Horizon Europe og løber fra 2023-2027.
Læs mere om WOODCIRCLES på projektets hjemmeside.
Foto: Projektets omrejsende demonstrator, "Travelling Demonstrator", på sin første af fire lokationer i Tartu, Estland.